Telemarkedet er uoverskueligt. Aktørerne og tilbuddene på markedet er mange. Telebranchen er stærkt præget af hastig teknologisk udvikling, der hurtigt forælder og udfordrer forbrugernes opfattelser og viden om telefoni, telefoner, internet, data-tjenester og tv. Samtidig er konkurrencesituationen på telemarkedet intensiv hvilket stadig forandrer priser, prisstrukturer og betalingsmodeller. Teleselskabernes kunder (forbrugere, offentlig administration og private virksomheder) mangler derfor oversigt og viden om både teknologi og priser.
TelePrisTjek.dk tilbyder uvildige prissammenligninger af mobilabonnement, telefoner og bredbånd. Samtidig er det vores mål at formidle ekspertviden om teknologi og software. Teleselskaberne og andre udbydere af produkter og tjenester på telemarkedet er blandt de førende eksperter og deres viden og kompetencer er derfor af højeste værdi for både privatpersoner og virksomheder. TelePrisTjek.dk vil give eksperter og aktører på telemarkedet mulighed for at formidle viden om telefoni, telefoner og internetløsninger.
TelePrisTjek.dk vil formidle de bedste priser og den bedste viden. Vi vil samle informationer om mobilteknologi og præsentere priserne på teleydelser således, at telemarkedet bliver overskueligt og forståeligt for den enkelte forbruger og virksomhed. Vi sammenligner priserne på 127 mobilabonnementer fra 31 mobilselskaber, og priserne på over 200 forskellige mobiltelefoner. Priserne opdateres hvert tredje døgn.
TelePrisTjek.dk blev etableret januar 2007 og har siden jævnligt leveret prissammenligninger og analyser af telemarkedet til danske medier. TelePrisTjek.dk tjener penge på bannerannoncer og gennem formidling af mobilkunder til teleselskaberne.
Sådan sammenligner vi priserne på mobilmarkedet
For samtlige mobilselskaber gennemgår vi de annoncerede priser på mobilabonnement og ved nærlæsning af vilkårene for det enkelte mobilabonnement, identificerer vi alle bestemmelser der påvirker abonnementets reelle priser. Det gælder:
Afgifter på opkald og opkaldsforsøg.
Afregningsinterval på Tale (Ved minutafregning får man statistisk set kun 70 procent af talepakkens indhold)
Afregningsinterval på Data (Data bør afregnes pr Kb. Såfremt afregningsintervallet er større vil man ikke få den datamængde man betaler for).
Oprettelsesafgifter
Bindingstider
NB! Vi tager ikke højde for om mobilabonnementet medfører en afgift ved betaling gennem Betalingsservice (BS). En sådan afgift kan typisk undgås ved at benytte et eller flere alternative betalingsmåder, som mobilselskabet oplyser nærmere om.
I tillæg til vilkår der påvirker abonnementets faktiske priser kigger vi også på hvilket netværk abonnementet er baseret på. Alt efter hvor i landet man bor kan netværket have stor betydning for mobildækningen.
Velkommen til store besparelser og nyttig viden
Nicolas Fredriksen, Stifter af TelePrisTjek.dk
e-mail: nicolas@telepristjek.dk
Tlf. +45 61773600