top-10 bedste mobiltelefon

Top 10: De mest solgte mobiler i maj

Vi har netop taget hul på en ny måned, nemlig juni og vanen tro har Telia offentliggjort en top 10 over de bedstsælgende mobiltelefoner fra foregående måned.

Top ti-listen for maj viser, at at iPhone 6S fortsat sidder på førstepladsen og det har den gjort nu i 8 måneder i træk. Der er tilsyneladende ingen ende på danskerne trang til iPhones, selvom der faktisk er andre telefoner på markedet, der er bedre.

Udover iPhone 6S finder vi også iPhone SE på en 5. plads (den er faldet to pladser tilbage sammenlignet med april, mens iPhone 6S Plus og iPhone 6 nupper henholdsvis en 6. og 7. plads. Endelig finder vi også en iPhone på 9. pladsen, nemlig iPhone 5S.

Se også: Test af de mest populære mobiltelefoner

Samsung med to på top 10

Samsung har to modeller på top 10-listen hos Telia med Galaxy S7 Edge på 2. pladsen og Galaxy S7 på 8. pladsen. Er vi ude efter en af de to nyeste Galaxy S7′ere fra Samsung, så er det altså den designmæssigt flotteste af de to, vi vil have – også selvom den er lidt dyrere.

Huawei har deres seneste topmodel P9 med på 4. pladsen mens Huawei Y360 havner på en 3. plads.

Sony nupper en 10. plads med deres Sony Xperia Z5 Compact.

Det er bemærkelsesværdigt, at Telias top 10-liste i høj grad domineres af dyre topmodeller. Kun Huawei Y360 hører til lavprissegmentet, mens iPhone 5S naturligvis også er forholdsvis billig her 2,5 år efter lanceringen.

Telia forventer, at der kan komme nye modeller på top 10-listen i næste måned, når Sony Xperia X og XA samt P9 Lite-versionen ryger over disken.

På teleprisguide.dk kan du finde en oversigt over de telefoner, der bliver foretaget flere prissammenligninger på. Se oversigten til de mest populære mobiltelefoner 

Her kan du også sammenligne priser på de mest populære mobiltelefoner.