telebranchens organisation Teleindustrien eu

EU vil have gratis wifi og roamingafgifter fjernet – det raser telebranchens organisation Teleindustrien over

EU uden roamingafgifter og med gratis wifi – det lyder som noget, de fleste borgere i EU  gerne vil have.

Men for de danske teleselskaber og teleselskaberne i det hele taget er det dårligt nyt, lyder det fra Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation Teleindustrien.

Teleselskaber kan ikke konkurrere med gratis internet

Han forklarer til business.dk, at det ikke hænger sammen rent økonomisk, hvis teleselskaberne skal konkurrere med offentligt finansieret og altså gratis internet i Europa.

Når roamingafgifter fjernes, så betyder det færre indtægter for teleselskaberne og dermed færre kroner og øre til at investerer i hurtigere og bedre netværk og det kan også få betydning for, hvor vidt man kan bruge almindelige mobilabonnementer i udlandet, advarer han mod.

Se også: Millionbeløb skal sikre bedre mobilsignal i toge

Teleekspert: EU bør have fuld fokus på 5G

Jakob Willer mener, at EU blot prøver at gøre sine hoser grønne over for befolkningen, hvor gratis internet og ingen roamingafgifter formentlig er meget populært.

Teleekspert Nicolas Fredriksen, Telepristjek.dk, bakker Jakob Willer op og mener, det er utopisk at tro, at man kan stille gratis internet til rådighed, når fremtidens millioner af Internet of Things-enheder skal kobles på nettet.

“Det vigtigste for EU er at sikre, at 5G kommer på plads og bliver rygraden i internetopkoblingen, så det mobile internet kan servicere borgerne”.

Se også: Mobilabonnementer med gratis roaming i udlandet

Kræver 1 Gbit/s hastigheder i 2025

EU vurderer, at 75 procent af borgerne og virksomhederne i EU i 2025 har brug for hastigheder på 1 Gbit/s og derfor ønsker de at fremme udviklingen med gratis wifi. Tanken er, at der skal sættes trådløst net op på op mod 8.000 parker, pladser, biblioteker og offentlige bygninger i EU inden 2020.

EU har i øvrigt som mål, at 5G skal være i brug i mindst 1 by i hvert EU-land i 2020.

Se også: Nyheder om raoming i EU