sony xz premium pris

Super tilbud på telefoner – fra 299 kroner

Er du ude efter en rigtig god telefon, men er lidt tynget økonomisk efter julen og det er sidst på måneden, så er der godt nyt. Flere teleselskaber har nemlig virkelig gode tilbud på rigtig gode telefoner. Guide til gode telefoner til lave priser.

De fleste vil formentlig gerne have den bedst mulige mobil, men så skal man grave dybt i lommerne. Men man behøver faktisk ikke at grave særlig dybt for at få en god mobil. Fra tid til anden skal teleselskaberne have ryddet op på hylderne eller de vil skabe lidt ståhej  for en kommende model og så kaster de penge efter den – det kaldes mobilrabat. Det er store penge, der kan være i spil. Som man kan se herunder er der mobilrabat på op mod 5.500 kroner på en glimrende Sony-mobil, der dermed kan fås for 299 kroner.

De største mobilrabatter kan man typisk kun få, hvis man samtidig er villig til at betale for et af de store og dyre abonnementer med fri tale og mindst 30 GB data. Selvom man ikke har brug for så meget indhold i mobilabonnementet, så kan der stadig være store besparelser at hente set i det store billede over seks måneder.

Gode telefoner til lave priser

Sony Xperia XZ Premium

  • Købspris: 299 kroner – mobilrabat på 5.500 kroner
  • Mindstepris med abonnement i seks måneder: 2.092 kroner
  • Abonnementet er med fri tale, fri SMS/MMS og 50 GB data, hvoraf 20 GB data kan bruges i 48 lande

Find tilbuddet her

Sony Xperia XZ Premium kom ud på markedet i juni 2017 og har godt 2,5 år på bagen. Men der er stadig tale om en virkelig god mobil og på et par punkter leverer den stadig højere kvalitet end mange andre helt nye telefoner. Den har for eksempel 4K-skærm og kan optage slowmotion video med 960 billeder i sekundet. Kameraet er generelt også rigtig godt. Brugerfladen er hurtig og så vil det også glæde mange, at der, sammenlignet med dagens telefoner, er ret meget ramme rundt om skærmen, så den er til at holde omkring med hånden uden at man skal være nervøs for utilsigtet at trykke skærmen og aktivere funktioner.

Købsprisen på 299 kroner er uhørt lav for så god en mobil. Med abonnement inkluderet skal man betale 2.092 kroner over seks måneder, så har du et meget lille mobilforbrug, bør du kigge efter en anden løsning. Du kan også købe XZ Premium samme sted til 499 kroner og med abonnement med 20 GB data til samlet 1.792 kroner.

 

Huawei P30 lite

  • Købspris: 1.499 kroner – mobilrabat på 2.600 kroner
  • Mindstepris med abonnement i seks måneder: 1.869 kroner
  • Abonnementet er med fri tale, fri SMS/MMS og 30 GB data, hvoraf 15 GB data kan bruges i 47 lande

Find tilbuddet her

Huawei P30 lite har skærm på 6,15 tommer med fuld HD+ opløsning og den er udstyret med Android 9.0 samt Huaweis egen EMUI 9.0. Brugerfladen er hurtig og der er plads til hukommelseskort, hvis den 128 GB indbyggede hukommelse ikke rækker. Kameraet på bagsiden består af tre kameraer med 24 + 8 + 2 megapixel og har blænde ned til F/1.8 og fasedetektionautofokus. På fronten sidder der et enkelt kamera på 32 megapixel med blænde F/2.0 og HDR. Batteriet er på 3.340 mAh og der følger en lynoplader med i æsken på 18w.

 

Samsung Galaxy A80

  • Købspris: 599 kroner – mobilrabat på 3.500 kroner
  • Mindstepris med abonnement i seks måneder: 3.293 kroner
  • Abonnementet er med fri tale, fri SMS/MMS og 60 GB data, hvoraf 19 GB data kan bruges i EU. Indeholder også Viaplay

Find tilbuddet her

Galaxy A80 har en Super AMOLED skærm 6,7 tommer med fuld HD-opløsning i 20:9 format. Kameraet er den store nyhed på A80 – ikke så meget på grund af de tekniske specifikationer, der er udmærkede med 48 + 8 + TOF kamera.

Det er det roterende tredobbelte kamera, der er nyt og det bruges til at tage både almindelige billeder og til selfies. Det roterbare kamera glider op bag skærmen og vender så, når man skal tage selfies eller låse telefonen op. Brugerfladen er Android 9.0 med Snapdragon 730, 8 GB RAM og 128 GB hukommelse. Det sikrer den en hurtig brugerflade.

Batteriet er på 3.700 mAh og der følger en 25W oplader med. Antennekvaliteten er blandt de allerbedste på en mobil i dag med sar værdi på 0,22 W/kg. Til sammenligning har iPhone 11 en sar værdi, der er næsten 5 gange højere.

Se også: Find bedste priser på mobiltelefoner

Der er lukket for kommentarer.