Mange skifter mobilabonnement den 6. juni – 3 holder længere åbnet

Mange skifter allerede nu abonnement på grund af de nye EU-regler for roaming - d. 6. juni er den helt store skiftedag og derfor holder 3 længe åbent.

Mange skifter mobilabonnement den 6. juni – 3 holder længere åbnet

Som følge af de nye roaming-regler i EU, har mange teleselskaber været tvunget til at ændre vilkårene for deres abonnementer  og det giver mulighed for mange for gratis at skifte abonnement og selskab, selvom man er midt i en bindingsperiode.

Se også: De bedste roaming pakker

Mange skifter abonnementer den 6. juni

Mange forventer, at det helt store abonnementskifte vil ske den 6. juni og derfor melder 3 nu ud, at de holder længere åbent i deres online kundeservice samt i selskabets 30 butikker rundt om i Danmark. De oplever nemlig allerede nu ekstraordinær efterspørgsel fra nye potentielle kunder.

David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3, forklarer, at hele markedet er i røre i øjeblikket, og mange forbrugere vil formentlig benytte lejligheden til at undersøge alternativer. “Den mulighed vil vi ikke lade passere, og derfor holder vi ekstra åbent i næste uge, og er klar til at betjene så mange kunder som muligt,” forklarer David Elsass.

Se også: Billige mobilabonnementer der kan bruges i EU

Længe åbnet hos 3

Alle 3Butikker åbner således tidligere på tirsdag – allerede klokken 7 – og lukker først klokken 21.  3’s kundeservice for privatkunder holder normalt åbent klokken 9 – 17 mandag til torsdag og fredag til 16.30. Men fra tirsdag den 6. juni og ugen ud holder 3’s kundeservice åbent til klokken 18.

Se også: Brug dit mobilabonnement i udlandet

Nye roaming-reglser ændrer markant på priser og abonnementer

De nye EU-regler for roaming i EU betyder, at teleselskaberne ikke længere må taksere ekstra for det forbrug, man har uden for Danmark og inden for EU’s grænser. Forbruget skal være inkluderet i de enkelte mobilpakker. Teleselskaberne må dog gerne lægge et øvre loft for, hvor meget data for eksempel den enkelte kunde må bruge om måneden. Et abonnement med 40 GB data inkluderet kan således sagtens have en EU-grænse på 6 GB om måneden.

Teleselskaberne har også mulighed for at lave det, man kalder for domestic only-mobilpakker,det vil sige mobilabonnementer der kun kan bruges i Danmark. De er så betydeligt billigere end EU-pakkerne, men man kan hverken ringe, sms’e eller på på mobilnettet med sin mobil i udlandet. Nødopkald kan man dog altid foretage.

Se også: Mobilabonnementer der kan bruges i udlandet