Test & Pristjek på Samsung Galaxy Note 4

Samsung Galaxy Note 4 er nyeste mobil fra Samsungs populære Note-serie. Vi bringer her en test og guider til den bedste pris. Konklusionen er klar - Galaxy Note 4 er en super mobil og du kan spare op til 3.000 kroner!

Test & Pristjek på Samsung Galaxy Note 4

Samsung ramte lidt af en guldåre, da de satsede som en af de første mobilproducenter på de store mobiler (skærm større end 5,5″), dem der i dag populært kaldes phablets (Sammensmeltning af Phone og Tabelet). Men ikke nok med at Samsung troede på store skærme, de var også så tossede at introducere pennen igen, som ellers havde fået meget skæld ud, efter at iPhone kom med ren touch-skærm, der rent faktisk kunne bruges i hverdagen.

Samsung har hidtil lanceret tre mobiler fra den forbløffende populære Note-serie og nu kommer turen så til Samsung Galaxy Note 4. Umiddelbart er der ikke så meget, der stikker ud sammenlignet med forgængeren, der er primært tale om mindre forbedringer. Til gengæld er der faktisk tale om ganske mange forbedringer, der kan retfærdiggøre en ny udgave.

Sammenlign priser på Galaxy Note 4

 

Note-4-multitask samsung galaxy note 4 pris

 

De to helt store salgsargumenter for Galaxy Note 4 er den store flotte skærm og så den smarte pen. Skærmen har en vanvittig høj opløsning med 2.540 x 1.440 pixel. Det svarer til 2K-kvalitet og giver betydeligt bedre skarphed end mobiler med fuld HD-opløsning. Chancen for, at den har langt højere opløsning end dit fjernsyn derhjemme, er stor.

Skærmen i Galaxy Note 4 er ganske enkelt uovertruffen. Tidligere overdrev Samsung farverne lidt for meget med vilde pangfarver og det hele så lidt for unaturligt ud, men nu har Samsung fået rigtig godt styr på det og kombinerer den store flotte og skarpe skærm med den helt rigtige farvegengivelse. Det er ganske enkelt svært, hvis ikke umuligt at finde en mobil i dag med bedre skærm end Galaxy Note 4. Steen Jørgensen, Mobilekspert.

En anden styrke ved Galaxy Note 4 er den smarte pen. Den egner sig optimalt til at tage noter med og tegne eller lave skitser med. Den er faktisk den eneste af de store mobiltelefoner, der vil noget andet end blot at give en stor skærm. Med pennen får man en masse ekstra værdi, som ingen andre mobiler giver, bortset fra de andre modeller fra Note-serien. Pennen i Note 4 er dog blevet forbedret med nye funktioner og bedre følsomhed.

Virkelig mange apps

Galaxy Note 4 er udstyret med rigtig mange apps. Nogen vil mene, at det bliver for meget, men man kan trods alt bare vælge ikke at bruge dem. Det er dog irriterende, at de skal ligge og køre i baggrunden, for de tager meget arbejdshukommelse fra mobilen.

Største svaghed ved Galaxy Note 4 er, at brugerfladen kan virke noget rodet og det kan knibe med at forstå logikken bag enkelte steder.

Alt i alt er Galaxy Note 4 trods alt en virkelig god og praktisk mobil, der tilbyder en del muligheder, som ingen andre mobiler giver i dag.

Samsung Galaxy Note 4 pris

Galaxy Note 4 har ikke markedets billigste pris, men alt efter ens mobilforbrug kan man spare omkring 3.000 kroner på at lave det rigtige køb hos teleselskaberne. Den billigste købs pris vi har set i skrivende stund er 4.299 kroner. Se aktuelle priser for Samsung Galaxy Note 4 . Priserne opdateres dagligt og følger du med, kan du garanteret finde tilbuddet der passer bedst til dig.