Sidste udkald for køb af OnePlus 3T hos 3

OnePlus har meldt ud, at de har taget 3T ud af produktion med snarlig salgsstop for øje - teleselskabet 3 sælger den så længe lager haves.

Sidste udkald for køb af OnePlus 3T hos 3

Det var ikke mange måneder, OnePlus 3T fik lov at leve. I hvert fald har OnePlus netop meldt ud, at de tager deres roste og også gode telefon 3T ud af produktion og også sortiment. Nogle udenlandske medier skriver, at OnePlus helt stopper med at sælge den per 1. juni, men hidtil har selskabet selv oplyst, at de sælger den så længe lager haves.

Se også: Anmeldelse OnePlus 3T

OnePlus 3T sælges så længe lager haves hos 3

Samme udmelding kommer også fra teleselskabet 3, der har eksklusiv ret til at sælge telefonen i Danmark – udover selvfølgelig det salg, som OnePlus selv har online.

3s pressechef, Rikke Juul, forklarer, at OnePlus 3T modellen rigtig nok stopper med at blive produceret og derfor kommer den også til at udgå fra 3 på et tidspunkt. “Vi forsætter med at sælge den, indtil vi ikke har flere på lager”.

Hun kan ikke oplyse, hvornår de løber helt tør for telefonen, da det er afhængig af, hvordan efterspørgslen udvikler sig. “Vi har en god mængde på lager endnu og regner med det rækker et par måneder endnu”, forklarer hun. Har du planer om at købe telefonen og det skal være hos 3, så skal du bør du overveje at gøre det i dag frem for i morgen for at være på den sikre side. Du kan se 3’s priser for telefonen her.

Se også: Sammenlign priser på de bedste smartphones

 

Usædvanlig kort levetid

Det er lidt usædvanlig, at en telefon tages ud af produktion efter kun 6-7 måneder på markedet også selv om der kommer en ny model på markedet. OnePlus kommer med en ny mobil inden for de kommende uger, OnePlus 5 og det bliver så den næste telefon med OnePlus-logoet, som man kan købe, også hos 3, som vi naturligvis forventer får OnePlus 5 i sortiment.

Se også: De ti bedste telefoner

 

OnePlus 3T

Særlige fordele ved OnePlus 3T:

+ Batterilevetid (9/10)
+ Skærm (9/10)
+ Hurtig brugerflade (10/10)
+ Meget brugervenlig (9/10)

Se også: Test & bedømmelse af 3T
Bedste mindstepris – 3.660kroner ved telselskabet 3
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra OnePlus