Pris på Sony Xperia XZ3 – Sonys flotteste mobil til dato

Sony Xperia XZ3 er tilgængelig i de danske butikker den 4. oktober - her kan du se vejledende pris og forventet pris ved salgsstart.

Pris på Sony Xperia XZ3 – Sonys flotteste mobil til dato

Sony har gennem årene haft nogle af de bedste telefoner, når det gælder skærm, kamera, batteritid og andre efterspurgte ting, men de har ikke været førende på design og først nu med den nye Sony Xperia XZ3 kommer de med en mobil, der har et design, som købere anno 2018 efterspørger. Funktioner og pris på Sony Xperia X3.

 

Sony Xperia XZ3 – specifikationer og funktioner

Sony Xperia XZ3 trækker på alt de erfaringer, som Sony har fra deres fladskærme til at lave den bedst mulige skærm på en mobiltelefon i dag. Vi taler 6 tommer 2K-skærm med Sonys egne X-reality- og Triluminos-teknikker – det giver en skærm, der ikke blot er stor, men også skarp og farverig.

Derudover har en det fremragende kamera, som vi kender fra Xperia XZ2 men med forbedret software og ikke mindst forbedret brugerflade. Netop brugerfladen trængte til en overhaling og det er kommet – nu er den enkel og let at finde rundt i.

Af andre ting, der skal nævnes er Android 9.0 Pie, der er med fra start, hvor med den bliver en af de allerførste telefoner på markedet med netop Android 9.0 Pie. Den har Snapdragon 845 og 4 GB RAM og 64 GB hukommelse – der burde dermed være god fut i brugerfladen. Batteriet er på 3.330 mAh – vi havde sat næsen op efter et kraftigere batteri, men Sony er kendte for at have gode batterisparefunktioner, så vi forventer batterilevetid til mindst en dags aktiv brug.

Se også: Bedømmelse af Sony Xperia XZ

 

Pris på Sony Xperia XZ3

Sony Xperia XZ3 bliver tilgængelig på det danske marked fra den 4. oktober og den får en vejledende pris på 6.499 kroner. Når den bliver sat til salg, kan vi forvente en lavere pris hos teleselskaberne, formentlig fra under 6.000 kroner, når der smides lidt mobilrabat oven i.

Sony plejer at tilbyde noget ekstra i form af et godt headset til dem, der forudbestiller, men det er der ingen informationer om ind til videre.

Telefonen kommer i farverne sort, hvid, sølv, grøn, og bordeaux rød og forventes at blive solgt hos de teleselskaber, der sælger Sony-mobiler i dag og ellers kan den naturligvis også købes uden abonnement i danske webshops. Du kan sammenligne priser på Sony Xperia XZ3mobilkunden.dk, så snart telefonen er klar til salg hos de første teleselskaber.

Se også: Priser på Sony mobiler

 

Sony Xperia XZ3 – specifikationer og funktioner

  • System: Android 9.0 Pie
  • Processor: Snapdragon 845, otte kerner (4×2,7 GHz og 4×1,7 GHz
  • Skærm: 6 tommer, QHD med 2.560 x 1.440 pixel
  • RAM: 4 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 GB, plads til hukommelseskort op til 512 GB
  • Batteri: 3.330 mAh med quick charge
  • Datahastighed: 1,2 Gbit/s (4G)
  • Kamera: 19 megapixel, EIS, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, blænde F/2.0
  • Frontkamera: 13 megapixel, F/1.9
  • Video: 4K HDR, super slow motion med 960 fps i fuld HD
  • Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler