iphone 11 pro

Pris på iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max

Så er det igen tid til at plukke nye æBler, når Apple lancerer sin nye iPhone 11 serie på tirsdag i næste uge. Apple forventes som sidste år at komme med tre nye iPhones her i 2019 og det spørgsmål, der altid presser sig på er – hvad bliver prisen?Her er er vores bud på, hvad iPhone 11, iPhone 11 Pro og 11 Pro Max vil koste.

Det forventes, at Apple kommer med hele tre nye iPhones til september og de vil ligge i forskellige prislejer. Ingen af de nye iPhones vil formentlig kunne beskrives som billige, men de kommer i hvert fald med hver deres pris og kvaliteten vil også variere. De tre iPhones, der kommer kan få lidt andre navne end normalt. XR 2 ventes at komme til at hedde 11, mens opfølgeren til XS og XS Max ventes at blive navngivet 11 Pro og 11 Pro Max henholdsvis.

Se også: Priser på iPhones

 

Priser på iPhone 11

Pris på iPhone 11

iPhone 11 skulle altså blive opfølgeren til den billigere XR og forventes at få skærm på 6,1 tommer. XR var en okay mobil og i hvert fald betydeligt billigere. Det bliver interessant at se, om den får OLED-skærm i stedet for LCD-skærm som tidligere på den billige version.

Vi forventer, at iPhone 11 (hvis det bliver opfølgeren til XR, får en pris på 6.699 kroner.

 

iPhone 11 Pro

Den anden model i rækken af nye iPhones ventes at få navnet 11 Pro. Den vil være efterfølgeren til XS. Alt peger på, at den får skærm på 5,8 tommer lige som den nuværende XS. Der var rygter om sidste år, at XR ville blive lidt billigere end X fra 2017, men det skete ikke. Selvom salget har været fornedadgående det sidste år tids for Apple, så tror vi ikke på, at de vil imødegå den tendens med lavere priser. Til gengæld er det samtidig svært at se, at prisen kan stige meget mere og derfor tror vi, at 11 Pro får samme pris som XS. Det vil sige en vejledende pris på 8.899 kroner.

 

iPhone 11 Pro Max

Den tredje mobil i den nye 11-serie bliver den med skærm på 6,5 tommer. Den skulle få navnet 11 Pro Max og altså være opfølgeren til XS Max. Det bliver også den klart dyreste variant til en pris fra 9.799 kroner – forventer vi. Også her har vi svært ved at se, hvordan Apple kan hæve prisen yderligere uden at det går helt galt for salget. Den dyreste variant af XS Max koster i dag 12.999 kroner og selvom det er Apple, kan man næsten ikke forestille sig, at de kan hæve prisen yderligere, sådan som salget går for tiden – det går ikke godt, hvis man skulle være i tvivl, i hvert fald ikke efter Apple-standarder.

Se også: De bedste iPhones lige nu

 

Hvorfor stiger de nye iPhones ikke i pris?

Der er godt nok dem, der mener, at Tim Cook & Co overvejer at hæve prisen på iPhone for at kompensere for faldende salg – jo færre telefoner de sælger, jo højere må prisen blive, lyder rationalet. Grunden til det skulle være for at styrke aktien – det kan godt være, at de sælger færre iPhones med højere priser, men de højere priser vil sikre den forventede omsætning og dermed også sikre glade aktionærer.

Apple har dog øget omsætningen på tjenester og service og kategorien Andet, der dækker over tilbehør og det har grundlæggende sikret en omsætning, der har tilfredsstillet markedet og på den baggrund tror jeg, at

Apple lancerer i øvrigt sine nye telefoner den 10. september og du kan se priser på alle telefoner har på telepristjek.dk, så snart de er tilgængelige hos teleselskaberne og de danske webshops.

Se også: Prissammenligninger på iPhones