Huawei Watch GT Classic edition og Huawei Watch GT Sport edition

Pris på Huawei Watch GT Classic edition og Sport edition

Huawei Watch GT Classic edition og Huawei Watch GT Sport edition er netop blevet bekræftet til at komme ud på det danske marked sidst i november. Begge har fokus på træning og fitness tracking og så har de batteritid på op mod 30 dage uden at man skal slå alle de sjove funktioner fra. Pris på Huawei Watch GT Classic edition og Huawei Watch GT Sport edition.

 

Pris på Huawei Watch GT Classic edition og Huawei Watch GT Sport edition

De to nye fitness trackere – ikke at forveksle med smartwatch – er klar til salg i november. Prisen på begge fitness trackere er på 1.899 kroner.

Begge modeller har en 3,5 cm stor AMOLED-skærm med høj opløsning på 454×454 og er produceret i rustfrit stål.

Se også: Guide til de bedste fitness trackere

 

Batteritid på op mod 30 dage

Huawei Watch GT har, takket være sin status som fitness tracker og ikke decideret smartwatch, mulighed for at opnå lang batteritid. De er udstyret med en strømbesparende funktion, der kan give batteritid på op til 30 dage på en opladning.

Urene skelner mellem forskellige aktiviteter, såsom hverdagsbrug, søvn og motion og kan via en strømspare-algoritme tilpasse strømforbruget til den konkrete brugssituation.

Se også: De bedste smartwatch

 

Analyse redskaber til træningen

Huawei har arbejdet sammen med virksomheden Firstbeat Technologies Oy, der har udviklet analyseteknologier til at forbedre ens træning og behandle den indsamlede data fra hjerterytmen. Det betyder, at urene kan vejlede til den bedste måde at træne på, for eksempel kan man se iltindtag og konditionsniveau, hvornår man kan træne maksimalt, hvor lang tid man bør hvile efter træningen og så videre.

Som sagt er der ikke tale om decideret smartwatch, da de to ure ikke kan downloade og installere apps – man må bruge de funktioner og muligheder, der er lagt ind i dem fra start.

Se også: Sammenlign priser på smartwatch