OnePlus 6T McLaren Edition – pris og tilgængelighed

OnePlus 6T McLaren Edition har orange farve, 10 GB RAM, Warp Charge og materialer som McLarens Formel 1-biler. Pris og tilgængelighed.

OnePlus 6T McLaren Edition – pris og tilgængelighed

OnePlus 6T McLaren Edition er nu en realitet med orange touch og 10 GB RAM – den kan dog kun købes meget få steder. Se tilgængelighed og pris på OnePlus 6T McLaren Edition.

Efter et hektisk efterår med virkelig mange gode telefoner har der været lidt mere stille de sidste 3-4 uger, men helt dødt har det dog ikke været. For eksempel er Samsung og Nokia kommet med et par nye modeller og nu kommer turen til OnePlus, der som lovet er kommet med en McLaren Edition af OnePlus 6T, der blev lanceret for et par måneder siden.

 

Pris og tilgængelighed på OnePlus 6T McLaren Edition

OnePlus 6T McLaren Edition har en vejledende pris på 5.399 kroner. Dermed bliver denne McLaren Edition den hidtil dyreste mobil fra den kinesiske mobilproducent. Den almindelige 6T havde en højeste pris på 4.799 kroner for 8 GB og 256 GB, så McLaren Edition er 700 kroner dyrere.

Telefonen er klar til salg fra den 18. december, men kun hos Telia, Proshop og OnePlus – i hvert fald i den indledende fase.

Se også: Priser på den bedste OnePlus mobil

 

Nyheder i OnePlus 6T McLaren Edition

Hvad får man så for de ekstra penge, som man må slippe for OnePlus 6T McLaren Edition? Først og fremmest får man 10 GB RAM – 2 GB RAM mere end på den almindelige 6T. Derudover kommer den med Warp Charge, der er en videreudvikling af Dash Charge. Man skulle kunne lade op til en hel dags brug på 20 minutter i følge OnePlus selv.

Det betyder formentlig, at man kan lade op fra 0 til 60 procent på 20 minutter. Det er hurtigt!

Endelig kommer den også med et lille farvetwist med McLarens Orange kendingsfarve og så er den lavet i den samme slags kulfiber, der bliver brugt til McLarens MCL33 Formel 1-biler.

Se også: Kontakt OnePlus kundeservice 

 

Specifikationer på OnePlus 6T McLaren Edition

  • Mål: 157,5 x 74,8 x 8,2 mm
  • Vægt: 185 gram
  • System: Android 9.0 / Oxygen OS
  • Processor: Snapdragon 845, otte kerner
  • Skærm: 6,41 tommer, 2.340 x 1.080 pixel, 19,5:9 format, Gorilla Glass 6
  • RAM: 10 GB
  • Indbygget hukommelse: 256 GB
  • Batteri: 3.700 mAh og Warp Charge
  • Datahastighed: 1 Gbit/s (4G)
  • Kamera: Dual kamera med 16 og 20 megapixel begge med blænde F/1.7, fasedetektion autofokus, OIS,  fotolys, HDR og panorama
  • Frontkamera: 16 megapixel, blænde f/2.0, EIS
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • Bluetooth 5.0
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Sammenlign priser på OnePlus 6T