sony xperia xz3 specs funktioner pris 2

For og imod Sony Xperia XZ3 – test og bedømmelse

Test og bedømmelse af Sony Xperia XZ3: Sonys nyeste mobil på det danske marked bliver XZ3, der rammer butikkerne inden for et par uger – den kombinerer design og Sonys evner inden for skærm og kamera på en måde, hvor det hele går op i en højere enhed. Test og bedømmelse af Sony Xperia XZ3 med for og imod køb af telefonen.

Sidst jeg testede en Sony-mobil var, da jeg fik XZ2 Premium i hænderne. Hvilken kolos det var. Faktisk en god mobil, men design og format var vildt – en vægt på 236 gram og 16:9 skærm format – det kunne næsten ikke blive mere klodset.

Heldigvis viser Sony med Xperia XZ3, at det ikke er vejen, Sony vil gå fremover. Herunder finder du test og bedømmelse af Sony Xperia XZ3.

Se også: Priser på Sony Xperia XZ3

 

Sony Xperia XZ3 – test og bedømmelse

Fordele ved Sony Xperia XZ3:

Sony Xperia XZ3 har et format, der følger tidens trend med det aflange 18:9 format, der giver store skærme uden at telefonerne bliver klodsede. Sony formår faktisk er givet designet et løft og selvom den forfra kan ligne de fleste andre, så skiller den sig ud, når man først får den i hænderne. Front og bagside er i glas, mens der er en aluminiumsramme rundt om til at holde sammen på det hele. Den føles meget velbygget og er ikke glat, som man ellers kan tro.

Den er vandtæt i henhold til IP68 – kan klare 1,5 meter dybt vand i 30 minutter.

Skærmen er som sagt med 18:9 ratio og er på 6 tommer. Opløsningen er 2.880 x 1.440 pixel, det vil sige 2K og skærmtypen er P-OLED. Til at beskytte den benyttes Corning Gorilla Glass 5. Skærmen har desuden en række af Sonys egne skærmteknologier, som de trækker på fra deres fladskærme og den er fantastisk flot at se på med meget levende farver og lækre detaljer.

Kameraet er et andet område, hvor Sony kan trække på egne erfaringer og teknologier. Lidt overraskende er der kun et enkelt kamera på bagsiden, men det tager virkelig flotte billeder og kan sagtens lave bokeh-effekter alligevel med software. Og faktisk meget flotte bokeh-effekter, helt på niveau med de billeder, som telefoner med dual kamera kan levere.

Brugerfladen er Android 9.0 og det er skønt at se Android 9.0 i en ny mobil helt fra start – ikke noget med at vente på en opdatering til senere på året. Brugerfladen er bygget simpelt op og der er kun meget få af Sonys egne apps og widgets. Processoren er Snapdragon 845 og den har 4 GB RAM i den danske version.  Det giver en mobil med hurtig brugerflade.

Derudover er der plads til hukommelseskort, den har bluetooth 5.0, trådløs opladning, lynopladning og gode stereohøjtalere, der kan spille højt og ganske godt.

Se også: Priser på de bedste Sony telefoner

 

Ulemper ved Sony Xperia XZ3

Alt i alt er XZ3 en fremragende mobil, men der er også minusser. For eksempel har den ikke 3,5 mm jackstik indgang og der følger ikke en lynoplader med i æsken, selvom telefonen understøtter teknikken. Fingeraftryksscanneren sidder halv skidt placeret midt på bagsiden – den burde være placeret lidt højere, så den var mere naturlig at nå.

Batteriet er også kun på 3.300 mAh, hvilket er i underkanten for en mobil som denne.

Se også: De bedste Sony mobiler til prisen

 

Sony Xperia XZ3 – bedste pris

Sony Xperia XZ3 har en vejledende udsalgspris på 6.499 kroner, hvilket er en høj pris for en mobil, men den kan allerede nu forudbestilles til 5.000 kroner med abonnement i 1 måned.

Se også: Den billigste Sony mobil

 

Særlige fordele ved Sony Xperia XZ3
+Brugervenlighed (8/10)
+Design (9/10)
+Skærm (10/10)
+ Datahastighed (10/10)
+ Kamera (10/10)

Bedste pris – Cirka 5.000 kroner

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Sony