For og imod Sony Xperia XA2 – test og bedømmelse

Test og bedømmelse af Sony Xperia XA2: Flot design, godt kamera og rigtig god batteritid - vi tester og anmelder den nye fra Sony

For og imod Sony Xperia XA2 – test og bedømmelse

Sony Xperia X2 er en flot opfølger til XA1 fra sidste år og kommer med gode forbedringer på vigtige områder – særligt batterikapaciteten er skudt  vejret med hele ekstra 1.000 mAh. Test og bedømmelse af Sony Xperia XA2 med for og imod køb.

Sony er en af de mest aktive mobilproducenter, når det gælder lanceringen af nye telefoner og nyeste skud på stammen er Xperia XA2, der ligger helt i top i mid end segmentet, hvor der ellers er kamp om pladserne fra rigtig mange fronter. Herunder finder du test og bedømmelse af Sony Xperia XA2.

Se også: Priser på Sony Xperia XA2

 

Sony Xperia XA2 – test og bedømmelse

Fordele ved Sony Xperia XA2

Sony Xperia XA2 har et flot design med gode materialer og den føles velbygget. Den har en tilpas god tykkelse og format i det hele taget og ligger godt i hånden.

Selvom der ikke er tale om 18:9 skærmformat, så går skærmen hele ud til begge sider på telefonen, men uden at den irriterer ved, at man utilsigtet kommer til at trykke på skærmen, når man holder den i hånden.

Skærmen er på 5,2 tommer med fuld HD opløsning og er flot og skarp og den reagerer godt på tryk.

Brugerfladen er Android 8.0 og det er dejligt, at den har det fra start – det er ikke alle nye telefoner, der kommer med Android 8.0 fra start. Brugerfladen er hurtig og enkelt bygget op og det er meget minimalt, hvad der er af widgets og andre ting, man ikke gider have på sin mobil.

Kameraet på bagsiden er på 23 megapixel og har blænde på F/2.0. Mange megapixel og ikke super imponerende blændetal. Men man skal ikke lade sig narre – den tager for eksempel bedre billeder i mørke end iPhone 8 Plus, der ellers har lavere blændetal. Landskabsbilleder, portræt, makro og andre typer billeder klarere den også rigtig godt. Den har hybrid autofokus og det betyder, at hvis det objektet, man har fokuseret på flytter sig, så er fokus låst fast på det objekt.

Batteriet er på 3.300 mAh – en fremgang på hele 1.000 mAh sammenlignet med forgængeren og det giver en god batteritid. Der er også lynopladning.

Der er plads til hukommelseskort, hvilket altid er dejligt og fleksibelt. Fingeraftryksscanneren sidder på bagsiden og er lynhurtig til at låse op.

Se også: Priser på de bedste Sony telefoner

 

Ulemper ved Sony Xperia XA2

Der er ikke meget, man kan kritisere Sony Xperia XA2 for prisen taget i betragtning, men jeg savner et dual kamera til at tage flotte skarpe portrætbilleder med sløret baggrund. Selfie kameraet har ret højt blændetal på F/2.4, hvilket giver slørede selfies, når lyset ikke er godt.

Telefonen er ikke vandtæt heller. Det er måske ikke den største deal breaker, men det er nu rart at vide, at ens mobil ikke bliver beskadiget, bare fordi det regner på den eller ungerne vælter et glas vand udover den.

Se også: De bedste Sony mobiler til prisen

 

Sony Xperia X2 – bedste pris

Sony Xperia XA2 er en af de bedste mid end telefoner på markedet og klarer sig virkelig godt på mange vigtige punkter. Det er også skønt at se, at Sony har oppet sig på batterifronten og puttet hele 1.000 ekstra mAh ind i telefonen i forhold til forgængeren. Med 3.300 mAh er XA2 faktisk den Sony-mobil, der har den største batterikapacitet lige nu.

Prisen for Sony Xperia XA2 starter fra cirka 3.050 kroner inklusiv abonnement. Uden abonnement starter priserne ved cirka 3.200 kroner.

Se også: Den billigste Sony mobil

 

Særlige fordele ved Sony Xperia XA2

+Brugervenlighed (9/10)
+Batterilevetid (8/10)
+Skærm (8/10)
+Datahastighed (8/10)
+ Kamera (8/10)

Bedste pris – Cirka 3.050 kroner

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Sony