motorola moto g6 plus

For og imod Motorola Moto G6 Plus – test og bedømmelse

Det er lidt af en sensationel mobil, som Motorola smider ind på den danske mobilscene – Moto G6 Plus har forbløffende gode specifikationer og giver høj kvalitet prisen taget i betragtning. Test og bedømmelse af  Motorola Moto G6 Plus.

Motorola Moto G6 Plus leverer høj kvalitet på stort set alle parametre og følger den trend vi ser hos andre mobilproducenter som Nokia og OnePlus, nemlig en trend, hvor det handler om at skære ind til benet med simple brugerflader og hvor forsøg på at tale fjollede funktioner op er fraværende. Samtidig er der så plads til at holde virkelig skarpe priser.

Herunder finder du test og bedømmelse af Motorola Moto G6 Plus.

Se også: Priser på Motorola Moto G6 Plus

 

Motorola Moto G6 Plus – test og bedømmelse

Fordele ved Motorola Moto G6 Plus

Motorola Moto G6 Plus har en stor 18:9 skærm på 5,9 tommer med 2.160 x 1080 pixel. Det giver en udmærket skarphed og farverne er klare og gode. Når jeg trykker på skærmen og scroller rundt i menuerne, reagerer den hurtigt.

G6 Plus koster kun 2.300 kroner, men føles som en mobil til 5.000 kroner eller dyrere, når vi taler design og materialer. Der er glas på begge sider og aluminiumsramme rundt om. Den føles utrolig velbygget og er meget behagelig at holde i hånden.

G6 Plus er ikke vandtæt i henhold til en IP-klassificering, men Motorola slår fast, at den er bygget til at kunne håndtere et regnskyl og vandstænk i almindelighed.

Når vi taler brugerflade, så kører den med Android 8 og det så ren som den kan blive. Motorola har lagt egne tilføjelser ind, som man kan bruge, men selve brugerfladen er stort set som den er tiltænkt fra Googles side. Processoren er ikke så kraftfuld som på andre dyrere telefoner, men i praksis oplever jeg den faktisk som hurtig, god til at håndtere tunge spil og multitasking håndterer den også godt.

Batteriet på 3.200 mAh rækker til en dags brug ved almindelig brug, hvor du ringer, er på nettet, streamer musik og skyder nogle billeder. Ved heftig brug, for eksempel spil over længere tid eller længere videooptagelser kniber det med at række til en hel dag.

Telefonen har lynopladning og lynoplader følger med i æsken.

På bagsiden sidder et godt dual kamera på 12 + 5 megapixel. Der er portrætindstilling til sløring af baggrunden, mens objektet forrest i billedet er skarpt. Kameraet tager for det meste gode billeder og brugerfladen er simpel.

Motorola Moto G6 Plus har sar-værdi på 0,44 W/kg, hvilket er meget positivt. Der er findes mobiltelefoner med lavere sar-værdier, men med 0,44 W/kg ligger Moto G6 Plus i den rigtig gode ende – det betyder god antenne og mindre risiko for mobilstråling.

Se også: Priser på de bedste Motorola telefoner

 

Ulemper ved Motorola Moto G6 Plus

Motorola Moto G6 Plus har som nævnt dual kamera og Portrætfunktion med bokeh-effekt. Den håndterer dog ikke bokeh-effekten særlig godt ved maksimal styrke, men den kan justeres og ved omkring 75% sløring ser det fint ud.

Telefonen er ikke decideret vandtæt, hvilket er ærgerligt, men på den anden side må man også forvente, at der er besparelser på nogle områder for at kunne holde en pris på 2.300 kroner.

Med tiden synes jeg, at trådløs opladning er blevet en god praktisk funktion, i hvert fald med en trådløs oplader, hvor telefonen kan stå oprejst, da opladeren så også fungerer om dock. Der er ikke trådløs opladning i Moto G6 Plus.

Endelig skal det konstateres, at Moto G6 Plus ikke er den mest kraftfulde mobil på markedet med sin Snapdragon 630 processor. Den er derfor ikke velegnet til hardcore brugere.

Se også: De bedste Motorola mobiler til prisen

 

Motorola Moto G6 Plus – bedste pris

Motorola Moto G6 Plus har en vejledende pris fra 2.300 kroner uden abonnement.

Se også: Den billigste Motorola mobil

 

Særlige fordele ved Motorola Moto G6 Plus

+Brugervenlighed (8/10)
+Brugervenlig (9/10)
+ Kamera (8/10)
+Batteri (8/10)
+Antennekvalitet (8/10)

Bedste pris – Cirka 2.300 kroner

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Motorola