4g-billig-mobil-med-4g

Nye lynhurtige 4G-netværk – det får du ud af dem

4G+. Carrier Aggregation. Eller bare hurtigere netværk med bedre dækning. Hver gang, der sker en opgradering af netværkene, skal vi lære nye begreber. Men i bund og grund handler det jo om det samme hver gang: Netop hurtigere netværk med bedre dækning.

Og det er lige præcis, hvad vi får i disse tider. For en måned siden fortalte TDC, at de har opdateret deres netværk til 4G+ med dobbelt op på hastigheden fra 150 Mbit/s til 300 Mbit/s samt bedre dækningsmuligheder.

Nu har Telia (og dermed reelt også Telenor, da de to selskaber deler netværk) også lige meldt ud, at de opdaterer deres netværk med teknologien “Carrier Aggregation”, der teknisk set gør det samme som 4G+.

Læs også: Dette kan give dårlig mobildækning

 

Hurtigere net i større områder

Og hvad får du så ud af det, som den forbruger du er, hvor tingene bare skal virke uden du egentlig ved, hvordan eller hvorfor det virker som det gør. Det skal bare virke – lige som en fodbolddommer i en fodbold kamp er bedst, når han får kampen til at forløbe som den skal, uden man lægger mærke til, at han er på banen.

Man kan diskutere, hvad man får ud af, at surfe på nettet med nye hurtige 300 Mbit/s i stedet for 150 Mbit/s. Du vil ikke formentlig ikke opleve højere hastigheder som sådan, men det giver den fordel, at der kan være flere på netværket på samme tid, uden at det generer din hastighed og forbindelse.

Du vil også være mere sikker på at kunne streame for eksempel film i HD-kvalitet, uanset hvor du befinder dig. For at få den højere hastighed slår mobilselskaberne nemlig frekvensbåndene sammen, hvilket gør dem i stand til at øge signalstyrken og udvide det område, som understøtter de helt tunge tjenester som streaming af HD-video og musik.

Ved at slå frekvensbåndene sammen vil signalet samtidig bedre kunne trænge gennem bygninger, bakker og skove, hvilket vil give bedre oplevet mobildækning.

Se også: 10 ting du skal vide om mobilnetværk

 

Du vil ikke tænke over netværket

Kort summeret op: De opdaterede netværk, hvad enten de så kaldes for 4G+ eller Carrier Aggregation eller noget helt tredje, betyder for dig, at du er langt mere sikker på at opleve høje hastigheder, uanset om du befinder dig hjemme i huset eller lejligheden, i en skov eller et helt andet sted.

Normalt tænker vi kun på de mobile netværk, når der er knas med forbindelsen – med de nye opdateringer af netværkene vil vi i stigende grad bare kunne nøjes med at sætte al tankekapacitet ind på plotudviklingen i det nyeste afsnit af Game of Thrones i højeste billedkvalitet, mens netværkene gør det, de skal…

 

  • Lars Jovelyn Sejerup

    Vi har jo slet ikke 4G i Danmark, hvorfor jeg så går ud fra, at skribenten mener LTE+ eller LTE-CA. Eller hvordan hænger det rigtigt sammen?