Nexus 6 – sådan finder du den billigt

Nexus 6 er Googles nyeste mobil med superskærm og Android 5.0. Se her, hvordan du finder den billigt.

Nexus 6 – sådan finder du den billigt

Nexus 6 er Googles nyeste forsøg på at lave en iPhone-dræber. Google har altid lavet rigtig gode mobiler, men uden at de har solgt voldsomt meget, i hvert fald ikke herhjemme, hvor hverken TDC, Telia eller Telenor har den i sortiment. Det er kun 3.

Vi guider her til fordele og ulemper ved Googles nye supermobil.

Der er ellers tale om en pæn, nogen vil måske sige anonym, mobil med super skarp skærm på 6 tommer. Det er en af de flotteste skærme, jeg længe har set og den reagerer også godt på tryk.

Nexus 6 kører med Android 5.0, der er en rigtig stor opdatering af Android. Brugerfladen er hurtig og specielt browseren er blevet virkelig hurtig på Nexus 6 – jeg ikke oplevet en browser, der var så hurtig til at læse siderne ind.

Lynhurtig 4G

Nexus 6 har 4G ifølge standarden Cat 6. Det betyder, at den kan surfe på nettet med hele 300 Mbit/s i teorien. Så høje hastigheder understøttes ikke herhjemme endnu, men det sker her i 2015. Vi skal sikkert hen i 2017 inden vi får endnu hurtigere netværk herhjemme, så den er godt fremtidssikret.

Generelt holder Nexus 6 er forbløffende højt niveau, men den har ikke mange af de mere lirede funktioner, vi kender fra andre topmodeller.

nexus 6 stor mobil stor skærm

 

Nexus 6 er vandtæt

Her er ingen pulsmåler eller fingeraftryksscanner for eksempel. Til gengæld er den vandtæt, har NFC og mulighed for trådløs opladning.

Kameraet er nok det svageste punkt i Nexus 6. I dagslys er billederne rigtig fine, men kameraet kæmper noget i mørke og videooptageren har lidt problemer med at holde skarp fokus.

Se man bort fra kameraet, så har vi at gøre med en af de bedste mobiler på markedet lige nu.

Nexus 6 kun hos 3

Der er kun et selskab herhjemme, der fører Nexus 6 og det er 3. De har den med forskellige abonnementer, blandt andet med 7 timer tale og 3 GB data til en samlet pris på 6.087 kroner over 12 måneder. De har den også med mere data, for eksempel med 20 GB data og fri tale til samlet 7.090 kroner over 12 måneder.

Du kan finde pris for Nexus 6  i prisguide og finde den med et mobilabonnement, der passer til dit behov.