Danskerne interesseret i farverige mobiltelefoner

Det er ikke kun specifikationer og funktioner, der er vigtige, når vi vælger mobiltelefoner - udvalget af farver spiller mere og mere ind.

Danskerne interesseret i farverige mobiltelefoner

Næste gang, du skal købe ny mobiltelefon, så kan det meget vel være, at det bliver en farverig en af slagsen, i hvert fald en, der ikke bare er sort eller grå. Det er konklusionen på en ny undersøgelse, som Huawei står bag.

For nogle år siden prøvede Nokia med en bred palette af farver til sine mobiltelefoner og den gang lød det, at farver fangede folks interesse, men de fleste endte alligevel med at købe en sort eller grå telefon – eller en anden meget konservativ farve. Nu er der åbenbart nye toner på vej – nu vil folk gaktisk gerne have mobiltelefoner med farver.

Se også: Guide til de bedste smartphones

 

Folk interesseret i farverige telefoner 

I hvert fald viser en ny undersøgelse baseret på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere, at vi er klar til mere farverige smartphones. Herunder kan du se et uddrag af resultaterne fra undersøgelsen:

  • 12 procent af ejerne af en sort/grå/hvid eller sølv smartphone ville overveje at vælge en mere farverig smartphone end en sort/grå/hvid eller sølv, hvis der var flere farver at vælge imellem.
  • 9 procent af ejerne af en sort/grå/hvid eller sølv smartphone ville helt sikkert vælge en mere farverig smartphone, end en sort/grå/hvid eller sølv, hvis der er flere farver at vælge imellem.
  • 14 procent svarer, at farven er vigtig, når de skal købe en smartphone – den er med til at udtrykke deres personlige smag og personlighed.
  • 23 procent svarer, at farven er forholdsvis vigtig, når de køber en smartphone – hvis ikke butikken har deres fortrukne farve, venter de med at købe smartphonen eller køber den et andet sted.

Man kan altså udlede af undersøgelsen, at knap fire ud af ti danskere mener,, at farven er vigtig eller forholdsvis vigtig, når de skal investere i en ny smartphone. Og 14 procent svarer, at farven er et udtryk for deres smag og personlighed.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

 

Telefoner med farver

Der findes dog ikke forfærdelig mange telefoner med særlige farver på det danske marked. Huawei P20 Pro og P20 kommer i farven Twilight og der findes også særlige røde versioner af iPhone og OnePlus-telefoner, men ellers er farveudvalget begrænset til for eksempel mørke blå.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner