Mobiltelefon og mobilabonnement til børn

Hvordan vælger man det bedste mobilabonnement og mobiltelefon til børn? Læs og se med i denne guide, hvor vi giver gode tips til barnets første mobil.

Er det blevet tid til barnets første mobiltelefon? I denne guide får du gode råd og tips til barnets første mobiltelefon og dertilhørende mobilabonnement.

Den første mobiltelefon

Mange børn skifter for tiden skolens SFO ud med SFO’er der ligger uden for skolen. Det betyder, at børnene skal cykle eller gå fra skolen og hen til den nye SFO, og måske også selv skal komme hjem derfra.

Det er pludselig andre tider for mange og for at skabe lidt ekstra tryghed for både barn og forælder, kan det være en god idé, og et godt tidspunkt, med en mobiltelefon. Men hvad skal man vælge, når det gælder abonnement og telefon?

Mobiltelefonen

Når det gælder telefon, så handler det også meget om barnets behov. Mobilen bør afspejle abonnementet. Skal barnet bare ringe og sms’e, er der ingen grund til at købe en dyr mobil. En telefon bare med trykknapper til et par hundrede kroner kan være nok til en start.

Kig på ting som:

Format: Den må gerne være forholdsvis lille til de små hænder

Sar-værdi: WHO anbefaler man vælger telefoner med lav sar værdi med minimal mobilstråling til børn, da deres kranier ikke er vokset helt færdige endnu. Lav Sar-værdi indikerer også god antennekvalitet hvilket er vigtigt, så der altid er forbindelse til mobilen.

Batteritid: Barnet er måske ikke altid obs på at mobilen skal have strøm så jo længere batteritid desto bedre

Pris: Børn er tankeløse og som udgangspunkt helt ubekymrede om hvordan de behandler mobilen. Køb derfor en billig, så du ikke skal bekymre dig om hvordan lille Ole eller Mette nu behandler telefonen. Alternativt køb et godt cover.

En Samsung Galaxy A22 kunne være et bud med en pris på 1.400 kroner. Skal det være iPhone, så kan iPhone SE 2020 være aktuel til knap 3.000 kroner. Du kan også finde en rigtig billig iPhone brugt, helt ned til 400 kroner. Få flere gode ideer til barnets første mobiltelefon her.

Se også: De billigste mobiltelefoner

Mobilabonnementet

Når det gælder abonnement, så handler det meget om hvad barnet skal med mobilen. Skal det bare kunne ringe eller SMS’e at man er nået frem, kan et forbrugsafregnet abonnement være den bedste løsning.

Skal barnet derimod kunne streame musik eller video og hente spil, skal du vælge et abonnement med data.

Her kan du få abonnementer fra 59 kroner med 3 timers tale og 10 GB data om måneden eller to timers tale og 20 GB data til 79 kroner om måneden. Få flere gode råd til barnets mobilabonnement her.

Se også: De billigste mobilabonnementer

Pixel-telefoner, cybersikkerhed og konkurrence

I denne omgang af Fokus på Teknofil har vi også andet end barnets første mobil på programmet. Her handler det også om Pixel-telefoner i Danmark, cybersikkerhed og svar på spørgsmål fra vores seerne.

Vi sparker også gang i en ny konkurrence, hvor man kan vinde et trådløst headset fra Urbanista. Se hele videoen øverst i artiklen.