Lumia 535 – billig mobil med stor skærm og masser af funktioner

Lumia 535 har godt design, fin ydeevne og effektiv brugerflade - samtidig kommer den til en super skarp pris. Se hvor du kan købe Lumia 535 billigst.

Lumia 535 – billig mobil med stor skærm og masser af funktioner

Lumia 535 er endnu af Microsofts efterhånden mange billige mobiler med Windows Phone. Den har det velkendte Lumia-design i plast og hvis man vil sprælske farver. Læs vores dom over Lumia 535 her og se også, hvor du kan købe den billigst og derved spare penge.

 

Stor men lavt opløst skærm

Lumia 535 er på mange måder en ualmindelig klassisk smartphone af i dag. Den måler 140,2 x 72,4 x 8,8 millimeter og vejer 146 gram og har en skærm på 5 tommer.

Skærmen er desværre ikke særlig skarp og egner sig ikke til længere tids læsning eller videokiggeri. Der findes mobiler med skarpe og store skærme, der er langt bedre til den slags.

Lumia 535 test og pris

Fint kamera – men uden HD-video

Kameraet er på 5 megapixel og den har både autofokus og fotolys – det er fint for så billig en mobil og den tager faktisk habile billeder. Desværre er videooptagelse ikke engang i HD-kvalitet, hvilket er ærgerligt. Her kan du se guide til de bedste kameramobiler.

Brugerfladen opleves hurtig trods ret svage specs, men Windows Phone er så godt skruet sammen, at det kan klare sig med få hestekræfter. Jeg oplever sjældent hak eller and “støj” i brugerfladen.

Hukommelsesmæssigt er Lumia 535 ikke voldsom med 8 GB indbygget, men der er plads til hukommelseskort og man kan gemme apps på kortet, hvis man får problemer med for lidt hukommelse på selve telefonen.

 

Mangler 4G

Lumia 535 er en billig mobil og selv om der skal spares, så er det alligevel lidt ærgerligt, at den ikke har 4G. Der er altså forskel på weboplevelsen, hvad enten det er streaming af video eller musik eller surf på nettet, alt efter om man surfer med 4G eller 3G.

Til gengæld er det super skønt med Here til rigtig offline navigation. Denne app er ikke længere unik for Windows Phone, men kommer også til iOS og Android – alligevel giver det en god oplevelse at kunne navigere offline med Lumia 535.

Batteriet er på 1.905 mAh, hvilket på papiret ikke er meget, men i praksis kan jeg snildt bruge den en hel dag inden opladning er nødvendig.

Lumia 535 test og pris

 

3 ting vi elsker ved Lumia 535

  • Stor skærm
  • Fint kamera
  • Prisen!

 

3 ting vi ikke er så vilde med ved Lumia 535

  • Skærmen er ikke særlig skarp
  • Videooptagelse i halv sløj kvalitet
  • Mangler 4G

 

Bedste pris Lumia 535

Lumia 535 er en billig mobil i udgangspunktet, men alt efter ens mobilforbrug kan der alligevel være mere end 3.000 kroner at spare over 12 måneder alt efter hvilket abonnement du køber den med.

Lumia 535 er måske ikke til dem, der går amok med data fordi de streamer film fra Netflix og HBO eller dagligt ser flere videoer på YouTube. Skærmen er da godt nok pænt stor med 5 tommer, men den er ikke så skarp at man formentlig gider se tv-serier og lange videoklip på den.

Alligevel ligner det bedste bud på et Lumia 535 sammen med et mobilabonnement et med 8 timers tale, 8 GB data og fri sms/mms. Købsprisen er på 840 kroner for telefonen, mens abonnementet er på 89 kroner om måneden. Over 12 måneder lander vi derfor på en samlet pris på 1.964 kroner. En mobilpakke med dette indhold vil dække langt de flestes behov. Se tilbuddet for Lumia 535 her.

Man kan også finde den med mere eller mindre indhold i en mobilpakke. Se altid opdaterede priser for Lumia 535.

 

Lumia 535

Bedømmelse: 61/100 (Se anmeldelse af Lumia 535)
Den bedste købspris: 219 kroner ved Telia.
Sammenlign aktuelle priser på Lumia 535.

 

Konklusion

Lumia 535 er en til prisen rigtig kompetent mobil med mange gode funktioner og et fint design. Den er ikke til hardcore-brugeren, men har man basale mobilbehov og også gerne vil kunne tjekke Facebook og nyheder på mobilen, så går man ikke galt i byen med Lumia 535. Jeg tror, den vil overraske de fleste positivt, når man først kommer i gang med at bruge den.