Køb ikke disse iPhones brugt – de bliver nemlig snart farlige

Der kan være gode penge at spare ved køb af brugte iPhones, men der er nogle modeller du skal holde dig fra, hvis du går lidt op i sikkerhed.

Køb ikke disse iPhones brugt – de bliver nemlig snart farlige

iPhones er dyre telefoner. 6.000-7.000 kroner er mange penge for en mobil og derfor kan det virke besnærende at købe en brugt iPhone. Men det er ikke alle modeller, du skal købe brugt – i hvert fald ikke hvis du går bare lidt op i sikkerhed.

Hvert år lancerer Apple en ny version af iOS, denne gang er vi kommet til iOS 11, der ruller ud til alle til efteråret, samtidig med at iPhone 8 bliver sendt ud i butikkerne. Men for hver ny iOS-version, som Apple kommer med, så er der nogle iPhones, der ryger i svinget. Det er nemlig ikke alle iPhones, der kan opdateres til den nyeste version af iOS og det gælder også iOS 11.

Se også: Salg af brugte iPhones

Disse iPhones får ikke iOS 11

Du kan dog glæde dig over, at der er tale om ret gamle iPhone-modeller, der ikke får iOS 11. Det drejer sig nemlig om iPhone 5 og ældre versioner.

Dog skal du være klar over, at modeller som iPhone 5S og iPhone 6/6 Plus formentlig kun får begrænset adgang til de nye funktioner i iOS 11 og til næste år vil det så være iPhone 5S og måske også iPhone 6, der må se passivt til, mens iOS 12 bliver opdateret i de nyeste iPhones.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

Vigtigt at din iPhone kan opdatere til nyeste iOS

Det har ganske stor betydning for dig, om din iPhone kan opdateres til den nyeste version af iOS. Kan den ikke det, så mister du nemlig alle fremtidige opdateringer og dermed også vigtig sikkerhedsopdateringer. Alle opdateringer, store som små, indeholder altid sikkerhedsopdateringer og ofte af vigtig karakter for din digitale sikkerhed.

For nylig blev flere hundrede millioner Windows-computere udsat for hacker-angreb og det skyldtes i stor grad, at de ikke var opdateret til nyeste udgave af Windows og risikoen for, at du bliver angrebet af hackere på en iPhone, der ikke kan opgraderes til nyeste styresystem fra Apple, er derfor stor.

Se også: Bedømmelse af iPhones

 

Køb brugte iPhones

Så er du ude efter en brugt iPhone, så bør du holde fingrene fra iPhone 5 og ældre iPhones. De fleste forhandlere af brugte iPhones sælger da også primært lidt nyere versioner af iPhones, men på dba.dk kan man sagtens finde iPhone 5 og ældre iPhones. Du kan se en guide til priser på brugte iPhones.