Gode tablets, smarthjem & mobilpakke med Netflix

Hvordan kommer man bedst i gang med det smarte hjem; Kan man spare penge med Telmore Play med Netflix og hvilke tablets er de bedste?

I denne uges Fokus kommer vi ind på en række forskellige emner lige fra mobilpakker med underholdning og Netflix, gode tablets og det smarte opkoblede hjem.

Telmore Play Med Netflix

Telmore Play inkluderer Netflix, den mest populære streamingtjeneste i Danmark. Derudover kommer Play også med HBO, TV2 Play, Viaplay, BookMate og Telmore Musik. Samlet har pakkerne en værdi af knap 600 kroner og den største pakke kommer med fri tale og fri data.

Vi ser på, om det er pengene værd og hvilke alternativer der er til Telmore Play mobilabonnement med Netflix.

Smarthjem og bedste tablets

Vi forklarer også, hvordan du kommer i gang med det smarte opkoblede hjem på den bedste måde. Tablets er gode enheder at have liggende i hjemmet – de fungerer super godt til film og spil og kan nærmest fungere som en barnepige, når det brænder på i familien.

Vi kommer også vidt omkring i Kortnyt: Libratones konkurs, B&O der mangler 400 millioner kroner, Huawei P30 Pro New Edition og en elbil fra Kia, der kan lades op fra 0-100 på 20 minutter og køre næsten 500 kilometer på en opladning.

Endelig svarer vi også på seerspørgsmål. For eksempel spørger en læser, hvordan man kommer i kontakt med Googles kundesupport.

Se også: Nyheder om IT & tele