fitbit charge 3 specs pris

Fitbit Charge 3: Se pris på den nye super fitness tracker

Der findes flere gode fitness trackere på markedet – en af de producenter, der altid leverer nogle af de bedste er Fitbit og de er nu klar medFitbit Charge 3. Se funktioner og pris på Fitbit Charge 3.

 

Pris på Fitbit Charge 3

Fitbit Charge 3 kan forudbestilles allerede nu og vil være i butikkerne fra oktober i Danmark. Den vejledende pris er 1.199 kroner, men når det kommer til rigtig salg i butikkerne, kan vi godt forvente en lidt lavere pris.

Se også: Priser på Fitbit Charge

 

De vigtigste funktioner på Fitbit Charge 3

Batteritid på 7 dage: Med 7 dages batteritid er der faktisk stor chance for, at man får brugt fitness trackeren dagligt over en lang periode. Hvis man hele tiden skal oplade ens fitness tracker, er der risiko for, at den ikke bliver brugt. Charge 3 burde blive en fitness tracker, som man virkelig får brugt takket været batteritiden.

Vandtæt: En god ting er, at Charge 3 er vandtæt og det helt ned til 50 meter. Kombineret med træningsprofil til svømning står Charge 3 som en god træningsmakkere for svømmere.

Design og skærm: En fitness tracker må gerne være pæn, robust og have en god skærm. Fitbit Charge 3 har aluminiumskasse og et Corning Gorilla Glass 3 display.  Skærmen er af typen OLED og er næsten 40 procent større og har bedre lysstyrke end sin forgænger.

Funktioner til sundhed, træning og fitness: Charge 3 kommer med en række sundheds- og fitness features, blandt andet en mere præcis PurePulse pulsteknologi, så det måler med endnu mere nøjagtighed end Charge 2 under aktivitet. Det måler også mere effektivt kalorieforbrug samt giver en mere præcis hvilepuls. Der er også blevet tilføjet en SpO2-sensor, der giver mulighed for at estimere iltmætningsniveauer i blodet samt måle nye helbredsindikatorer, såsom søvnapnø.

Charge 3 kan bruges til at tracke træning og fitness inden for for eksempel løb, cykling, yoga, vægttræning og svømning. Man kan naturligvis også sætte et mål for antal forbrændte kalorier, distance eller varighed og se øjeblikkelige statistikker, udvikling i træningen og fejringer direkte på skærmen, når du når et mål.

Se også: Prissammenligning af fitness trackere