Find det billigste bredbånd

Ikke alle har det samme behov, når det kommer til bredbånd og internet forbindelse. Derfor har vi lavet en guide til det billigste bredbånd uanset behov.

Find det billigste bredbånd

Vores internetvaner og -behov er meget individuelle fra husstand til husstand. Nogle mennesker bor selv, og har måske kun behov for det mest basale, når det kommer til internetadgang, mens andre er en del af en familie, hvor en eller flere teenagere kræver en hurtig forbindelse til spil, streaming og download. Uanset hvor på skalaen du ligger, så kan det være svært at finde en billig løsning som opfylder behovet i hjemmet.

Derfor har vi lavet en guide til det billigste bredbånd uanset behov. På vores liste har vi taget højde for den studerende, det ældre ægtepar, børnefamilien og den dedikerede streamer. Vi har med andre ord fundet det billigste bredbåndsabonnement til et hvert behov.

Se også: Fri data: Hvorfor er mobilt bredbånd dyrere end mobilabonnement?

Guide til det billigste bredbånd til din husstand

Mobilt bredbånd

Det mobile bredbånd har gennemgået en stor udvikling over det seneste år, og er faktisk nu så godt, at det er nok til endda de fleste småbørnsfamilier. Hastighederne i byområderne overgår i visse tilfælde kobbernettet, og priserne kan ligeledes være bedre på mobilt bredbånd.

Et mobilt bredbåndsabonnement passer også godt til dig, der har sommerhus, lystbåd eller kolonihave, og som gerne vil have adgang til internettet udenfor hjemmet – det er med andre ord den mest alsidige løsning. Herunder har vi listet to bud på billige mobilt bredbåndsabonnementer – et til dig med et mindre behov, og et til dig med behov for masser af data:

Bredbånd til det begrænsede behov

CBB
15 GB data
Månedlig pris: 109,- (99,- for CBB mobilkunder)
Ingen binding
Oprettelse: 0,-

Se aktuelle tilbud hos CBB

Bredbånd til hele familien

Oister
Fri data
Månedlig pris: 220,-
Ingen binding
Oprettelse: 0,-

Se aktuelle tilbud hos Oister

Hvis du pønser på at anskaffe mobilt bredbånd, skal du altid undersøge dækningen i dit område. Fri data er ikke meget værd, hvis hastigheden er for lav. Tjek altid teleselskabernes dækningskort, og spørg eventuelle naboer, hvordan du oplever dækningen i området. Især udenfor byerne, er der stor forskel på om du bruger teleselskabet 3’s, Telenors, Telias eller TDC’s net.

Fast internetforbindelse

En fast internetforbindelse passer til dig, der bare gerne vil have den hurtigste og mest stabile forbindelse i hjemmet. Priserne svinger meget, og hvis man bare tager selskabernes ord for gode varer, kan det hurtigt komme til at koste mere end nødvendigt.

Det er nemlig i sidste ende de samme netværk, som de forskellige udbydere bruger – hvad enten det er kobber-, kabel-TV- eller fibernet. Hvis du derudover ikke har brug for en TV-pakke, er der for eksempel ingen grund til at vælge YouSee, hvis internet er dyrere end eksempelvis Fastspeed, når man sammenligner hastighed og pris. Herunder har vi fundet to bredbåndsabonnementer, der både er lynhurtige og billigere end konkurrenterne:

Bredbånd via kabel-TV

Fastspeed
Hastighed: 1000 Mbit/s
Månedlig pris: 249,-
Binding: 6 måneder
Oprettelse: 0,-

Ingen aftale om trafik

Bredbånd via fibernet

Hiper
Hastighed: 1000 Mbit/s
Månedlig pris: 319,-
Binding: 6 måneder
Oprettelse: 0,-

Sammenlign priser på bredbånd hos Hiper

Se også: Har du fri data? – Sådan kan du bruge dit mobilabonnement som bredbånd

Forskellen på fiber og kabel-TV

Der er to primære forskelle på fibernet og internet over kabel-TV. Først og fremmest er den effektive hastighed en anelse lavere på kabel-TV, hvor du vil opleve et sted i mellem 500 og 700 Mbit/s, som den faktiske downloadhastighed. Til sammenligning garanterer fibernet en minimumshastighed på 900 Mbit/s på både download og upload – hvis man altså har en 1000 Mbit/s-forbindelse.

Den anden forskel ligger i uploadhastigheden, altså hvor hurtigt du kan sende filer ud i cyberspace. Her er tommelfingerreglen for fibernet, at upload og download er lige hurtige. Over kabel-TV er uploadhastigen typisk mellem 5 og 10 procent af, hvad downloadhastigheden er.

Undersøg flere muligheder

Selvom det ene selskab måske foretæller, at du ikke kan få fibernet, så betyder det ikke, at et andet selskab ikke kan levere til din adresse. Start med at tjekke din adresse på udbyderens hjemmeside, og tag ikke hjemmesidens nej for gode varer.

Jeg har selv oplevet at kunne få internet leveret, selvom hjemmesiden har sagt det modsatte. Ring derfor til udbyderen og forhør dig, inden du afskriver muligheden helt.

Se også: Find billig bredbånd

Mere nyt om temaet

Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. Nicolas Fredriksen gik videre med historien. 18/2/2020 fulgte redaktionen op med artiklen Fri data: Hvorfor er mobilt bredbånd dyrere end mobilabonnement? – Næste artikel om temaet finder du her. Se de seneste nyhede om temaet her.