Er tablets blevet overflødige?

Ja eller nej til tablets? Er der stadig plads til tablets eller er de en uddøende race? Vi kigger nærmere på hvordan tablets har det i dag.

Velkommen til ugens Fokus-indslag, hvor vi i denne omgang skal kigge nærmere på tablets. Denne uges afsnit af Fokus handler også om det digitale post-kaos, onlinemøder, 5G-abonnementer og om trends blandt elbiler.

Er du i tvivl om hvad Fokus er? Teknofil hedder vores kanal på Youtube, hvor vi bringer en ugentlig Fokus-video. Her kommer vi med gode tips, snakker om nyeste gadgets, smart home, fremtidens teknologi, elbiler og meget meget mere. Hele videoen kan du se herover. I denne artikel kigger vi på et af temaerne, nemlig ja og nej til tablets.

Se også: Tests af tablets

For tablets:

  • Større skærm: Man kan få tablets helt op til næsten 13 tommer.
  • Batteritid: Tablets har plads til store batterier og kan derfor holde dagevis på en opladning.
  • Praktisk på tur eller i sofaen: På trods af den større størrelse er den stadig praktisk på rejse eller i sofaen.
  • Kan bruges af flere personer samtidigt: Den større skærm betyder, at flere sagtens kan se indholdet på tabletskærmen sammen.
  • Børn elsker tablets: Tablets er geniale til spil og underholdning for børnene.
  • Billige priser: Man kan få tablets til billige penge, som stadig har stor skærm og lang batteritid.
  • Lang holdbarhed: Tablets kan holde mange år, inden de trænger til udskiftning.

Imod tablets:

  • Mobiltelefoner med stor skærm kan ofte erstatte en tablet
  • Større og tungere end en mobiltelefon
  • Har tit mangel på ydelse, hvis man køber de billige. De billige tablets er ikke kraftige nok til arbejde og krævende spil.
Se også: Find billige priser på tablets

Digitalt post-kaos, onlinemøder og 5G-abonnement

Fokus handler om meget mere end ja og nej til tablets i denne omgang. Se med i videoen herover eller på Youtube, for at høre mere om det digitale post-kaos, onlinemøder og hvilke teleselskaber der har 5G-abonnement.

Vi svarer selvfølgelig også på seernes gode spørgsmål og kårer en vinder af OnePlus Wireless Charger. Vi sætter derudover en ny konkurrence i gang.