De bedste mobilabonnementer med lydbøger
Lydbøger er populære som aldrig før. Flere og flere danskere foretrækker at lytte til bøger frem for at læse dem. Det gør det muligt at foretage sig alt muligt andet, samtidig med man nyder en god historiefortælling.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på mobilabonnementer
Her er de bedste mobilabonnementer med lydbøger
Har du overvejet at købe adgang til en udbyder af lydbøger sammen med et mobilabonnement? Det bør du i hvert fald gøre, for der er mange penge at spare.
Aktuelt kan du købe mobilabonnementer med lydbøger fra Mofibo, Podimo og Saxo Premium. Mofibo har mere end 600.000 lydbøger, mens Podimo satser på et mindre, men et univers af eksklusive lydbøger. Hos Saxo Premium finder du mere end 100.000 e- og lydbøger.
Se teleselskabernes tilbud på mobilabonnementer med lydbøger inkluderet nedenfor:
Mobilabonnement med lydbøger hos CBB Mobil
Hos CBB Mobil, der bruger Telenors mobilnet, kan du få adgang til de to streamingtjenester Mofibo og Podimo gennem ordningen CBB Mix. Her kan du blande alt mellem to og seks streamingtjenester sammen med køb af et mobilabonnement.
To streamingtjenester koster 150 kroner per måned – dog kun 75 kroner per måned de første to måneder. Mobilabonnementerne koster fra 99 kroner per måned.
Ud over Mofibo og Podimo kan man vælge streamingtjenesterne Max, Nordisk Film+, Viaplay og TV 2 PLAY hos CBB Mobil.
Se aktuelle priser og tilbud på CBB Mobils abonnementer
Mobilabonnement med lydbøger hos OiSTER
Lavprisselskabet OiSTER, som bruger 3’s mobilnet, tilbyder også mobilabonnementer med lydbøger gennem Podimo. Man kan vælge mellem følgende to mobilabonnementer med lydbøger hos OiSTER:
- Fri tale, 45 GB data (25 GB i EU), Podimo og 5G
Pris: 129 kroner per måned (79 kroner den første måned)
- Fri tale, 90 GB data (35 GB i EU), Podimo, Deezer og 5G
Pris: 209 kroner per måned (99 kroner den første måned)
Se aktuelle priser og tilbud på OiSTERs mobilabonnementer
Mobilabonnement med lydbøger hos Telmore
Hos Telmore, der bruger TDC’s mobilnet, kan du købe tre mobilabonnementer, som giver adgang til lydbøger gennem Saxo Premium.
Det er muligt at vælge følgende tre mobilabonnementer med lydbøger hos Telmore:
- Fri tale, fri data (49 GB i EU), 5G, Saxo Premium og yderligere to valgfri streamingtjenester
Pris: 349 kroner per måned (99 kroner den første måned)
- Fri tale, fri data (70 GB i EU), 5G, Saxo Premium og yderligere tre valgfri streamingtjenester
Pris: 399 kroner per måned (99 kroner den første måned)
- Fri tale, fri data (70 GB i EU), 5G, Saxo Premium, Disney+, Netflix, Viaplay, TV 2 PLAY, Max, Telmore Musik og SkyShowTime
Pris: 499 kroner per måned (99 kroner den første måned)
Se aktuelle priser og tilbud på Telmores mobilabonnementer
Hvilket abonnement med lydbøger skal jeg vælge?
Hvis du ønsker det absolut billigste mobilabonnement med lydbøger inkluderet, skal du vælge OiSTERs mobilabonnement med fri tale, 45 GB data og Podimo inkluderet. Du får dog “kun” adgang til 20 timers lydbøger hver måned. Er du en ivrig lytter, vil du hurtigt løbe tør for lyttetid.
Hvis du vil have det klart største udvalg, er du nødt til at vælge et mobilabonnement med Mofibo. Det er kun CBB Mobil, der sælger mobilabonnementer med Mofibo. Det billigste abonnement med Mofibo og en ekstra streamingtjeneste (for eksempel Podimo) koster 174 kroner per måned. Her får du fri tale og 15 GB data. Det svarer til, at du får mobilabonnementet for kun 6 kroner – altså et rigtigt godt køb.
Hvis du bruger rigtig mange streamingtjenester på én gang og ønsker adgang til lydbøger, samtidig med du vil kombinere streamingtjenesterne med et mobilabonnement, skal du købe disse enten hos CBB Mobil eller Telmore. Vælg som udgangspunkt CBB Mobil, da deres mobilabonnementer er billigere, men Telmore har til gengæld adgang til flere streamingtjenester som Disney+, som gør det værd også at overveje dette teleselskab.
Pas på med at vælge for mange streamingtjenester
Husk, at jo flere streamingtjenester du tilføjer, jo større risiko er der for, at du ikke får brugt dem alle regelmæssigt. Og så snart du betaler for en streamingtjeneste, som du i praksis aldrig eller sjældent får brugt, forsvinder den besparelse, som du ellers har opnået ved at kombinere streamingtjenesterne med et mobilabonnement.
Vi anbefaler, at du køber færre streamingtjenester – for eksempel to eller tre – og sørger for at bruge dem regelmæssigt i en længere periode. Derefter kan du skifte disse streamingtjenester ud med nogle andre både hos CBB Mobil og Telmore.
Vælg et mobilabonnement med god dækning
Glem heller ikke at tænke på mobildækningen, når du køber nyt mobilabonnement. Et godt tilbud og spændende streamingtjenester er ikke meget værd, hvis du får dårlig mobildækning med i købet. Se teleselskabernes mobildækning på Telepristjeks dækningskort.
Dine svar er anonymiseret. For at deltage i undersøgelsen skal du imidlertid acceptere cookies. For at undgå manipulation af undersøgelsen accepterer vi maksimalt én besvarelse i kvartalet fra samme cookie.
Se også: Så meget data bruger de mest populære streamingtjenester