CBB har stor succes med “små priser”-figur – folk vil have dem som fysiske bamser

CBB Mobils reklamer med Små priser-figuren ser ud til at fange folks opmærksomhed - i hvert fald forlanger flere, at CBB begynder at producere figuren som fysiske bamser.

CBB har stor succes med “små priser”-figur – folk vil have dem som fysiske bamser

Sonofon havde Polle fra Snave. TDC havde Claus og Britta. 3 har stadig en lille hund. Vi har set mange sjove og gode eksempler gennem årene på frontfigurer hos de danske teleselskaber og hvordan de reklamerer for sig selv.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Små priser figur hos CBB

Også hos CBB Mobil, der har en lille “Små priser”-figur, der tilsyneladende går lige i hjertet på folk. På CBB’s Facebook-side skriver en bruger for eksempel: “Endelig en reklame, man kan holde ud”.

Men det er tilsyneladende ikke nok med kun reklamen, folk vil have figuren som bamse i fysisk forstand. På CBB’s Facebook-side skriver Eva Termansen blandt andet:  “CBB er altså nødt til at producere nogle af de små priser i fysisk tilstand, så vi kan købe dem. De er geniale”.

Karen Marie Pedersen forklarer, at det eneste hun ønsker sig er “sådan en sød fyr” og Julie Borreskov Højvang forlanger også, at CBB giver dem “de søde små priser som bamser”.

Se også: Sammenlign pris på mobilabonnementer hos CBB

CBB vil tage forslagene videre

CBB forklarer, at man ikke kan købe deres små priser bamser, men at de vil tage forslagene videre. Så måske, hvem ved om vi snart begynder at se CBBs små figurer som rigtige fysiske bamser

Tjek priser hos CBB