Byt til nyt: Hvilket teleselskab giver mest for din brugte mobil?

Flere teleselskaber tager din gamle mobil i bytte, så du får rabat på køb af en ny smartphone. Men hvilke teleselskaber giver mest rabat med byt til nyt?

Byt til nyt: Hvilket teleselskab giver mest for din brugte mobil?

Flere teleselskaber tilbyder en byt til nyt-ordning, hvor du kan aflevere din gamle mobil og på den måde spare penge på købet af den nye.

Man kan naturligvis også vælge at sælge mobilen selv og så købe for eksempel en brugt iPhone, men der er altså også andre muligheder hos teleselskaberne. Teleselskaberne sælger ofte telefonerne videre eller genbruger delene fra dem, og i bytte får du altså en billigere ny telefon.

Men hvilken byt til nyt-ordning er bedst? Hvilket teleselskab giver det største tilskud til køb af en ny mobil, og hvordan fungerer de forskellige ordninger?

Herunder gennemgår vi YouSee, Telenor, 3 og Telias byt til nyt-ordninger.

Læs også: Kan det svare sig at købe ny telefon med mobilrabat?

YouSee: Flex din mobil

YouSee har en ordning kaldet Flex din mobil. Du kan ikke som sådan indlevere din mobil, når det passer dig. I stedet fungerer ordningen som en aftale, som giver dig mulighed for at udskifte din iPhone til den nyeste iPhone efter 24 måneder. Flex din mobil koster 149 kroner at oprette og er en ordning, hvor du afbetaler en iPhone over 32 måneder. Derudover binder man sig til et YouSee-mobilabonnement til en pris på mindst 199 kroner per måned i 6 måneder.

Når du har haft Flex din mobil-aftalen i 23 måneder, kontakter YouSee dig for at høre, om du er interesseret i at bytte din gamle iPhone til den nyeste iPhone ved 24. ratebetaling og indgå en ny Flex din mobil-aftale. Vælger du dette, skal du ikke betale de resterende 8 ratebetalinger. På den måde vil du altid kunne udskifte din iPhone til den nyeste efter 24 måneder. Er du fortsat tilfreds med din iPhone, kan du også vælge at beholde den. I så fald skal du betale de resterende 8 ratebetalinger. Derefter ophører Flex din mobil-aftalen.

Hvis man vælger at bytte en gammel iPhone til en iPhone 12 efter 24 måneder, vil mindsteprisen efter 6 måneder med Flex din mobil-ordningen og et abonnement med fri tale og 60 GB data og en ny iPhone 12 være 5.883 kroner. Til sammenligning vil iPhone 12 med samme abonnement uden Flex din mobil koste 6.394 kroner hos YouSee. Der er altså penge at spare, men ordningen er på ingen måde fleksibel i forhold til flere andre teleselskaber, som lader dig indlevere din gamle mobil når som helst.

Se aktuelle tilbud på mobiltelefoner hos YouSee

Telenor Switch

Telenor Switch er en ordning til dig, der har købt en mobiltelefon på en afdragsordning gennem Telenor. Et stort udvalg af Telenors smartphones sælges med denne service inkluderet. Med Telenor Switch afleverer du din gamle mobil, som skal være købt gennem Telenor. Herefter får du fjernet dine resterende afdrag på betingelse af, at du bytter telefonen til en ny, som du starter en ny afdragsordning på.

Med Telenor SWITCH kan du skifte din telefon ud med en ny fra 12. til og med 24. måned af din afdragsordning. Vælger du ikke at gøre dette, beholder du telefonen efter 24. måned, og den er din.

Selve skiftet foregår ved, at du besøger en af Telenors butikker. Her tjekker de, at din nuværende mobil lever op til kravene, f.eks. at der ikke er større skader på den. Herefter slettes dine resterende afdrag, og du afleverer den gamle mobil, får en ny og har bundet dig til en ny 24 måneders afdragsordning.

Hos Telenor kan du eksempelvis købe iPhone 12 med en 24 måneders afdragsordning, hvor du afdrager 210 kroner om måneden på telefonen. Efter 12 måneder, hvor du altså har afdraget 2.520 kroner, kan du bytte iPhone 12 til en ny iPhone.

Ud over afbetaling på telefonen binder man sig til 6 måneders mobilabonnement. Ved køb af en iPhone 12 og abonnementet til eksempelvis 199 kroner per måned giver det en reel mindstepris efter 6 måneder på kun 3.714 kroner, fordi man slipper for at afdrage på de resterende 2.521 kroner af telefonens pris. Jo tidligere man bytter telefonen, jo mere sparer man. Det er altså billigt, men hagen er selvfølgelig, at man ved byttet indgår en ny afdragsordning på 24 måneder og en ny bindingsperiode på et mobilabonnement i 6 måneder. Der er dog intet til hinder for, at du gentager samme procedure igen efter 12 måneder. Før eller siden skal du dog betale en telefons fulde pris ud i alle 24 måneder.

Se aktuelle tilbud på mobiltelefoner hos Telenor

3 Byt til nyt

Hos 3 hedder servicen Byt til nyt. Her kan du aflevere din gamle smartphone enten samtidig med du køber en ny, eller helt op til 14 dage efter du har købt den nye telefon. På 3s hjemmeside kan du se, hvad din nuværende er værd. Her skal du angive telefonens stand ved at besvare en række ja/nej-spørgsmål, f.eks. om telefonen kan tænde og slukke.

Hos 3 kan du købe din nye enhed enten online eller i en af teleselskabets butikker. Køber du online, kan du indlevere din gamle mobil inden for 14 dage og få beløbet modregnet.

Herunder kan du se eksempler på beløb, som du kan få for din gamle telefon med 3 Byt til nyt:

  • iPhone 11: 2.452 kroner
  • iPhone XS: 1.358 kroner
  • iPhone X: 1.193 kroner
  • Samsung Galaxy S20: 1.557 kroner
  • OnePlus 8: 1.060 kroner

Se aktuelle tilbud på mobiltelefoner hos 3

Telia Recycle

Telias byt til nyt-ordning fungerer ved, at du besøger Telias hjemmeside og søger efter din mobiltelefon. Angiv telefonens stand ved at besvare en række ja/nej-spørgsmål, f.eks. om skærmen virker korrekt. Herefter præsenteres du for den maksimale pris, som Telia vil give for en telefon i den angivne stand.

Derefter skal du forbi din nærmeste Telia-butik, hvor du får vurderet din gamle mobiltelefon. Accepterer du beløbet, skal du aflevere telefonen og får fratrukket værdien fra indkøbsprisen af den nye telefon.

Herunder kan du se eksempler på fem telefoner, og hvor højt tilskud Telia Recycle-ordningen giver på køb af en ny telefon:

  • iPhone 11 64 GB: Op til 2.503 kroner
  • iPhone XS 64 GB: Op til 1.660 kroner
  • iPhone X 64 GB: Op til 1.458 kroner
  • Samsung Galaxy S20: Op til 1903 kroner
  • OnePlus 8: Op til 1.296 kroner

Se aktuelle tilbud på mobiltelefoner hos Telia

Hvilket teleselskab har den bedste byt til nyt-løsning?

De fire teleselskaber, som har en byt til nyt-ordning, fungerer noget forskelligt. YouSee og Telenor har en aftaleordning, hvor du har mulighed for at bytte din telefon til en ny model inden for en bestemt periode af din afdragsordning. Der kan her være penge at spare i forhold til at købe et normalt abonnement og mobiltelefon uden at bytte sin gamle telefon hos teleselskaberne.

YouSee og Telenors ordninger er dog ikke nær så fleksible som dem 3 og Telia tilbyder. Her får du ganske enkelt blot vurderet enhver telefon, som ikke nødvendigvis er købt gennem dem, hvilket giver en rabat på købet af nye telefoner.

Hvis du forventer, at der blot er tale om et enkeltstående tilfælde, hvor du har en mobil, der egner sig til at blive afleveret, er 3 og Telias byt til nyt-tjenester bedst. Er du derimod mere interesseret i at kunne udskifte din telefon enten hvert år eller hvert andet år til den seneste nye, skal du vælge YouSee eller Telenors ordning.

I særdeleshed Telenor Switch giver økonomisk mest mening. Her kan du nøjes med blot at afdrage på en telefon i 12 af de 24 måneder, ligesom du kun binder dig til et mobilabonnement i 6 måneder. I de resterende 6 måneder kan du nedgradere til et billigere abonnement.

Husk også, at der findes virksomheder, som også tager brugte telefoner i bytte. Det kan du blandt andet hos Bluecity og POWER.

Se også: Abonnementer med rabat på telefoner

Seneste nyt om emnet

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 9/8/2021 fulgte vi op med artiklen Har Telenor bedst mobilnet hvor du bor? Se de billigste abonnementer – Du læser den her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..