telefoner man skal holde øje med

Telefoner du skal holde øje med i efteråret

Efteråret er normalt en rigtig spændende periode, når det kommer til nye mobiltelefoner, ikke mindst fordi Apple altid lancerer deres nye iPhone i september/oktober.

Men der er også mange andre store lanceringer om efteråret og vi ridser her de vigtigste op, som du bør holde et ekstra øje med, hvis du er ude efter det bedste inden for mobiltelefoner.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

 

iPhone 7 / iPhone 6SE

Det er usikkert, om den næste mobil fra Apple kommer til at hedde iPhone 7 eller iPhone 6SE. Man forventer ikke de helt vilde opdateringer, da Apple har 10 års jubilæum med iPhone næste år. Dog kommer der helt sikkert en ny A10-processor og formentlig et lidt kraftigere batteri.

En decideret nyhed forventes dog, nemlig et lightning stik til headset i stedet for jackstik. Selvom iPhone

Prisen for iPhone 7 ventes at starte ved cirka 5.800 kroner: Følg priser for iPhone 7, når den er klar til salg i Danmark.

Samsung Galaxy Note 7

Samsung Galaxy Note 7 er faktisk klar til forudbestilling allerede nu og er klar til rigtig salg fra 2. september.

Der er tale om en rigtig phablet med skærm på 5,7 tommer og er kåret til at have verdens bedste skærm i en mobil nogensinde, den lynhurtige menuer, et rigtig godt kamera, irisscanner til at låse telefonen op med med øjnene og endelig har den også en S Pen Stylus til at skrive, tegne og arbejde med.

Prisen for Galaxy Note 7 starter ved cirka 7.000 kroner. Følg priser for Galaxy Note 7.

Huawei Mate 9

Huaweis Mate-serie af phablets, altså mobiltelefoner med virkelig store skærme, er kommet til Mate 9. Den kommer i kølvandet på de rigtig gode Mate 7 og Mate 8, der begge har imponeret med hurtige og lækre brugerflade og virkelig skarpe priser.

Mate 9 forventes at få en rigtig stor skærm, omkring de 6 tommer og den bør også få lynhurtig menu, meget kraftfuldt batteri (Mate 8 havde batteri på 4.000 mAh, så vi sætter næsen op efter 4.500 mAh!). Prisen forventer vi også bliver forholdsvis super skarp.

Mate 9 ventes at blive lanceret på IFA-messen i Berlin til september.

Prisen for Huawei Mate 9 ventes at starte ved cirka 4.500 kroner: Følg priser for Huawei Mate 9, når den er klar til salg i Danmark.

Nexus S1

Nexus er Googles egen serie af mobiltelefoner og de har altid været genstand for stor interesse, da de er Googles bud på, hvordan en helt ren Android-mobil skal se ud og fordi de altid er først med den nyeste udgave af Android – denne gang Android 7.0.

Nexus S1 produceres af HTC og ventes at få en skærm på 5 tommer, en hurtig brugerflade, et godt kamera og et fornuftigt batteri. Den siges også at få fingeraftryksscanner med swipe-teknologi, så man ved at swipe en finger ned over scanneren for eksempel kan få notifikationsoversigten trukket frem.

Nexus S1 skulle blive lanceret inden for få uger.

Prisen for Nexus S1 ventes at starte ved cirka godt 4.000 kroner: Følg priser for Nexus S1 når den er klar til salg i Danmark.

LG V20

Vi var meget begejstrede for LG V10, forgængeren til V20, da den kom i januar i år. Desværre fik den ikke lang tid på det danske marked og var temmelig dyr. Men go’ var den!

V20 ventes at få en stor flot skærm, fremragende kamera, ikke mindst til videooptagelser, hurtige menuer og fin batteritid.

En nyhed er bekræftet, nemlig funktionen Quad DAC (digital to analogue converter). Det lyder nørdet og det du skal vide er, at den teknik vil forbedre kvaliteten af streamet lyd betydeligt. Din Spotify-musik vil med andre ord lyde bedre med V20.

Prisen for LG V20 ventes at starte ved cirka 5.000 kroner: Følg priser for LG V20 når den er klar til salg i Danmark.