stofa hastighed bredbånd

Stofa skruer op for hastigheden på bredbånd – se hvad det betyder for prisen

Vores forbrug på nettet stiger med 35 procent om året, oplyser Stofa i forbindelse med, at de nu fortæller, at de vil skrue op for hastigheden på deres bredbånd.

Mange får mindst 50 Mbit/s til samme pris

Stofa oplyser, at de øger hastigheden på stort set alle selskabets bredbåndsabonnementer. De fleste af Stofas kunder får således mindst 50 Mbit/s fra og med september. Hvor meget den enkelte Stofa-kunde får løftet sin hastighed afhænger dog af, hvilken hastighed kunden har i dag.

For alle kunder gælder, at det sker til samme pris som i dag.

Se også: Billig bredbånd

Hurtigere upload hastigheder

Samtidig med at Stofa hæver kundernes bredbåndshastigheder, lancerer de også flere synkrone hastigheder, det vil sige, at man får lige hurtig download- og upload-hastigheder. Det er specielt møntet mod dem, der arbejder hjemmefra og som har behov for at uploade filer.

“Bredbånd er i dag en vital del af hverdagen i de danske hjem, og hurtig adgang til internettet er altafgørende. Samtidig med at vi hæver kundernes hastighed, lancerer vi derfor også flere synkrone hastigheder, til glæde for de kunder, der har brug for en høj upload-hastighed. F.eks. dem, der ofte arbejder hjemmefra”, siger Ole Fruekilde Madsen, adm. direktør i Stofa.

Stofa har 230.000 bredbåndskunder.

Se også: Sammenlign priser på bredbånd