Prisberegner Mobilabonnement Telefoner Bredbånd Sparetips Om TelePrisTjek
Taletid Mobiler Telefoni Bredbånd Erhverv Familie Tilbud Mobilselskaber Tips & Råd
Mobiltelefoner
Billigste telefoner
Senior telefoner
Apple / iPhones
Sony Ericsson
Samsung
Nokia
Doro
HTC
LG
 
Prisberegner
Mobilabonnement
Mobiltelefoner
Billigste telefoner
Senior telefoner
Apple / iPhones
Sony Ericsson
Samsung
Nokia
Doro
HTC
LG
 
Baggrund & Metode
- Om Undersøgelsen
Generel statistik
- Om Respondenterne
Selskabernes rygte
- Anseelse & image
Kundeoplevelser
- Historik
Kundeservice
- Nuværende kunder
Mobilkunder
- Tilfredse vs utilfredse
Bedste mobilselskab
- Bedste vs Dårligste
 
Udlandstelefoni
- Nyttige råd
Landekoder
- Ring til udlandet
Taletidspriser
- Hvad afgør prisen?
Billige Mobilpriser
Billig Taletid
- Tjek taletidspriserne
 
Bredbånd
- Hvilken forbindelse?
ADSL bredbånd
- Priser & hastigheder
GPRS & WAP
- Internet på mobilen
Mobilt bredbånd
- Priser & hastigheder
 

Telenor - Nu med dyre SMS! Slut med billig SMS?
Telenor SMS-kvittering
Annonce:
Sony Ericsson Arc? KUN 399 kroner! Velkommen til 3 Mobil
Del p Facebook
Telenor tager 25 øre pr SMS PLUS 25 øre for kvittering – SMS med Telenor kan koste 42,25 Kr! Vi tjekker de dyre SMS beskeder fra Telenor!

Telenor dropper billig SMS

Telenor sender SMS priserne til månen og dropper billig SMS. Din samlede SMS pris er nu 50 øre. Standardprisen på en afsendt Telenor SMS er 25 øre. Hertil må du desværre også betale et gebyr på 25 øre for dine SMS-kvitteringer – Med Telenor kan billig SMS blive dyrere end den vildeste månefærd!

Én SMS kan koste 42,25 kroner!

I disse ferietider er det ikke unormalt at venner og familie tager en uges ferie, slukker telefonen og rejser væk. Hvis din telefon er indstillet sådan at den gensender dine SMS´er hver time indtil de modtages, så kan det blive en rigtig dyr affære. Er modtagerens telefon slukket i en uge, må du med Telenor betale 25 øre for at sende SMS´en plus 42 kroner i SMS-kvitteringer – Totalt 42,25 kroner for én SMS!

SMS-kvitteringer giver dyre SMS beskeder fra Telenor

Det er uklare SMS beskeder når Telenor angiver sine SMS priser til 25 øre! SMS-kvitteringer koster nemlig også 25 øre. Man foranlediges derfor hurtigt til at tro, at SMS beskederne ”kun” koster 25 øre, men beskederne kan hurtigt koste dig minimum 50 øre stykket. Telenor begrunder priskonstruktionen med, at de har omkostninger ved udsendelsen af SMS-kvitteringerne og at mobilkunderne bare kan slå kvitteringerne fra.

Problemet med taksering af SMS-kvitteringer

Taksering af SMS-kvitteringer gør SMS prisen dyrere end Telenor annoncerer. Taksering af SMS-kvitteringer vildleder mobilkunderne. Hidtil har mobilkunderne såre simpelt aflæst SMS prisen som én samlet pris.

Nu skal Telenor kunderne pludselig tage stilling til i hvilken grad de bruger SMS-kvitteringer, hvad kvitteringerne koster og hvad man evt. skal gøre for at deaktivere kvitteringerne.

Hvad er en SMS-kvittering?

En SMS-kvittering er et konstrueret ord, der ikke findes i mobiltelefonernes menuvalg. Derfor kan det også være svært, at slå kvitteringerne fra hvis vi ikke vil betale for dem. Vi kender ganske enkelt ikke ordet og vi kan ikke finde funktionen i mobiltelefonen. Hvordan kan man så undgå, at betale for SMS-kvitteringerne?

En SMS-kvittering er ofte en Leveringsrapport

En SMS-kvittering er en automatisk notifikation der dukker op på mobildisplayet efter du har sendt en SMS besked. SMS-kvitteringen fortæller dig om modtageren har modtaget din SMS. På de fleste telefoner er disse notifikationer angivet som Leveringsrapporter.

Hvis du vil deaktivere SMS-kvitteringerne, så kan det altså være ordet ”leveringsrapport” du skal søge efter i telefonens menuvalg. Telefonerne er forskellige og kan have mange forskellige menustrukturer. Et godt tip er, at leveringsrapport ligger som en underkategori til menupunktet ”SMS”.

Telenor vildleder

Telenor takserer en telefonfunktion, men henviser ikke til funktionens navn. Dette forhold kan vildlede mobilkunden. Det er nemlig unødvendigt svært at vide hvad det er man betaler for. Endnu sværere får man det hvis man vil deaktivere funktionen – Hvor i telefonen finder du menupunktet ”SMS-kvitteringer”?

TelePrisTjek mener

At tage 25 øre pr. afsendt SMS plus 25 øre pr. leveringsrapport er lidt det samme, som at markedsføre en liter mælk til fire kroner og tage endnu fire kroner i kartonafgift. Kartonen kan i tilfældet kun sælges som en funktion af, at mælken bliver solgt. Det samme gælder for leveringsrapporten. Den kan kun sælges som en funktion af, at SMS´en er sendt/solgt.

Siden der er et 100% afhængighedsforhold mellem SMS og leveringsrapport burde Telenor hellere fastsætte sine SMS priser sådan, at priserne dækker de samlede SMS omkostninger.

Prisberegner indregner taksering af SMS-kvitteringer

TelePrisTjeks prisberegner skal aldrig foranledige mobilkunderne til at tro, at et mobilabonnement er billigere end abonnementet rent faktisk er!

I de tilfælde hvor Telenor og andre mobilselskaber vælger at taksere SMS-kvitteringer, eller rettere - leveringsrapporter – vil TelePrisTjek altid indregne den samlede pris for afsendt SMS + leveringsrapport!

NB! Telenor kunder med Fri SMS takseres IKKE for leveringsrapporter.

Relaterede sager:

Billig SMS? Få oversigt over billig SMS!

Telenor bredbånd - Tjek på priser & hastigheder!

Prissammenligning - Mobil, Bredbånd & Telefoni!

Gratis SMS? Send SMS uden Porto!

Guide til mobiltelefoner & billig mobiltelefoni!

Billige mobiltelefoner med mobilabonnement!

It & Telestyrelsen under anklage

Publiceret d. 29-07-2009
Beregn dit billigste mobilabonnement     Tip en ven
Copyright TelePrisTjek.dk 2012