Sony Ericsson C702 er en robust stifinder med GPS. Træn til musik og find din vej til den gode form og tag billeder med på vejen.
Med C702 sætter Sony Ericsson to streger under, at en robust mobiltelefon bestemt ikke behøver at være kedelig. For selv om C702 både kan klare regn og støv, så byder modellen også på stor underholdningsværdi.
Ericsson C702 – Kamera med GPS
En af de funktioner, der står højt på C702’s underholdningsbarometer er geo-tagging. Med geo-tagging glemmer man aldrig, hvor et billede er taget. For alle billeder, der bliver taget med mobilens 3,2 megapixel kamera tilskrives GPS-koordinater. Dermed kan man altid få vist stedet på et kort. Det kræver naturligvis GPS, men det kan C702 også prale af.
Med C702 går du næppe vild
Det er derfor også svært at fare vild med C702. For GPS-funktionen kan ikke blot vise, hvor man er men også planlægge, hvordan man skal hen.
Sony Ericsson C702 er din perfekte træningsmakker
Hvis du er sporty, så kan GPS’en også bruges som træningsmakker, der viser hvor langt, og hvor hurtigt du bevæger dig. Og som en ekstra bonus, hvor mange kalorier, du forbrænder.
For at træningen ikke skal blive alt for sur, så er C702 også velegnet som musikafspiller, og hvis musikken bliver for kedelig, så er der altid radioen.
Tasterne er kun for de fingernemme
Den største svaghed ved C702 er tastaturet. Tasterne er ikke specielt store, og de er ikke så nemme at ramme. Og fordi Sony Ericsson har ønsket at beskytte tasterne mod støv og snavs, så er de blevet lidt gummiagtige at trykke på. Desværre betyder det, at tasterne ikke er så velegnet til håndværkere med tykke tommelfingre. En gruppe, der ellers ville have stor glæde af en robust mobiltelefon.
Kodeord: C702 kombinerer håndværker-mobil med GPS og godt kamera
Farver: Speed black og cyan blue


