Forudbestil Nokia 8110 4G nu – se salgsstartog pris

Nokia 8110 4G er nu klar til forudbestilling og den officielle salgsstart er den 16. juli - se pris og funktioner på Nokia 8110 4G.

Forudbestil Nokia 8110 4G nu – se salgsstartog pris

Den originale Nokia 8110 kom i 1996 og blev hurtig kendt som bananmobilen på grund af sit bananformede design. 22 år senere kommer den så i en ny og lidt mere moderne udgave med 4G og den kan forudbestilles nu. Pris på Nokia 8110 4G.

Den 16. juli – det bliver den officielle dato for, hvornår det er muligt at købe den nye Nokia 8110 4G, en opdateret og moderne udgave af den 22 år gamle bananmobil fra 1996. Noget overraskende var den en af de mest omtalte mobiltelefoner på MWC 2018 i Barcelona tilbage i februar og interessen for telefonen er angiveligt så stor, at der gælder andre spilleregler for Nokia 8810 4G end for andre telefoner i prisklassen omkring 600 kroner.

Se også: Priser på Nokia mobiler

 

Ønske om mobil man ikke stirrer på hele tiden

“Normalt er det ikke muligt at forudbestille mobiltelefoner i denne prisklasse, men dette er ikke en helt almindelig produktlancering. Interessen for 8110 4G har været så stor, at vi besluttede, at alle skulle have en chance for at deltage i jagten på den nostalgiske telefon”, fortæller Ossi Korpela, Nordisk chef hos HMD Global.

“Vi oplever i Norden, er der er en stigende interesse for at slappe af, når det er muligt, og at der er et behov for en telefon med basisfunktioner, så man altid er tilgængelig – men ikke stirrer på skærmen hele tiden uden noget vigtigt formål”, forklarer Ossi Korpela om interessen for telefonen.

Se også: De bedste Nokia mobiltelefoner

Pris på Nokia 8110 4G

Nokia 8110 4G kan forudbestilles fra i dag hos en række danske forhandlere. HMD Global oplyser, at den kan forudbestilles hos disse danske forhandlere: Elgiganten, Yousee, Telia, Proshop, Wupti og Bilka.

Den vejledende pris på Nokia 8110 4G er 599 kroner.

Se også: Priser på Nokia 8110 4G

 

Nokia 8110 4G – Funktioner og specifikationer

  • Mål: 133,5 x 49,3 x 14,9 mm
  • Vægt: 117 gram
  • System: Smart Feature OS, drevet af KaiOS
  • Processor: Snapdragon 205, dual core
  • Skærm: 2,4 tommer, 320 x 240 pixel
  • RAM: 512 MB
  • Indbygget hukommelse: 4 GB, plads til hukommelseskort op til 64 GB
  • Batteri: 1.500 mAh (op til 25 dages batteritid)
  • Datahastighed: 150 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 2 megapixel med fotolys
  • Frontkamera: Nej
  • Video: Ja
  • Tilslutninger: MicroUSB 2.0, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Nej

Se også: Sammenlign priser på Nokia mobiler