Guide: Sådan er din fortrydelsesret ved køb af mobil

Det kan hurtigt blive surt med en mobil i julegave. Har du været generøs og lagt en mobil under juletræet, eller er du måske den heldige, som har fået en ny mobil til jul... Uanset. Mobilen kan hurtigt skabe dårlig julestemning; Det er nemlig ikke bare, bare, at bytte en mobil - Se guide til din fortrydelsesret ved køb af mobiltelefoner.

Guide: Sådan er din fortrydelsesret ved køb af mobil

 

Fortrydelsesretten på mobiltelefoner kan afhænge af om telefonen er købt i en fysisk butik eller på nettet hos en dansk forhandler og hvis mobilen er købt i udenfor EU kan du ikke regne med nogen som helst fortrydelsesret – Her er guide til hvordan du køber mobiltelefoner med maksimal fortrydelsesret.

 

Fortrydelsesret ved køb af mobil i fysisk butik

Når du går ind i en butik og køber en mobiltelefon, har du kun fortrydelsesret, hvis butikken reklamerer med, at de tilbyder fortrydelsesret, eller hvis du udtrykkeligt kan dokumentere at fortrydelsesret faktisk er aftalt ved købet.

Danske butikker er ikke forpligtede til at give fortrydelsesret ved salg af mobiltelefoner over skranken. Det kan hurtigt resultere i en meget kedelig situation, hvis det viser sig, at den nye mobil inkl. mobilabonnement ikke fungerer når du kommer hjem (at mobilabonnementet ikke dækker hvor du bor).

 

Tips til køb af mobil i butik

  • Spørg altid ekspedienten om der er fortrydelsesret ved køb af mobiltelefoner.
  • Hvis; Nej – Forlad butikken og find en butik som tilbyder fortrydelsesret (De fleste teleselskaber tilbyder 14 dages fortrydelsesret).
  • Hvis; Ja – Få det altid på skrift.

Kilde: Forbrug.dk

 

Se også: Sammenlign priser på 350 mobilabonnement

 

Fortrydelsesret ved køb af mobil på nettet

Du har som udgangspunkt altid 14 dages fortrydelsesret, når du køber mobiltelefoner i danske og EU baserede web-shops. Vær opmærksom på, at der kan gælde andre regler, hvis du køber mobiltelefoner udenfor Danmark og EU.

Køb over internettet kalder man fjernsalg, og her har du i modsætning til et almindeligt køb i en fysisk butik ret til at fortryde købet op til 14 dage efter, du har modtaget varen.

Når du fortryder og returnerer et internetkøb, skal varen som udgangspunkt fremstå som ny ved tilbageleveringen, så netbutikken kan sælge varen videre til en anden kunde. Du må dog gerne pakke varen ud og prøve/undersøge den og vurdere dens egenskaber. Noget du også har mulighed for at forholde dig til forud for et køb i en fysisk butik.

Du må f.eks prøve mobilen, men du må ikke tage den i aktivt brug. Du må pakke mobilen ud, sætte strøm til og undersøge dækning, men du må ikke bruge den aktivt; ringe, sende sms og gå på nettet med den.

Hvis varen bærer præg af at have været brugt ud over det eller er blevet skadet, mister du ikke din fortrydelsesret af den grund, men du må forvente at skulle betale for den værdiforringelse af varen, som skyldes brug udover at have undersøgt og prøvet varen.

Kilde: Forbrugerrådet

 

Se også: Sammenlign priser på telefoner

 

Anbefaling ved køb af mobiltelefon

  • Køb altid mobiltelefoner ved danske web-shops – Så er du automatisk sikret 14 dages fortrydelsesret og har mulighed for at teste selve mobilen og mobildækningen hvor du bor.
  • Køb altid mobiltelefoner ved web-shops med e-handelsmærket – Så kan du altid undersøge og verificere, at udbyderen følger dansk lovgivning.
  • Du bør altid overveje, at købe mobiltelefoner online ved danske teleselskaber – Så kan du typisk sikre dig gode rabatter og ordentlige fortrydelsesvilkår.
  • Før du køber mobil på nettet – Du bør altid sammenligne teleselskabernes aktuelle priser, tilbud og rabatter, og handle efter den bedste samlede pris på mobil + abonnement.

PS! Hvis du giver en mobil i julegave, så køb mobilen uden abonnement på nettet, eller i en fysisk butik (også uden abonnement), som garanterer minimum 14 dages fortrydelsesret – Så har modtageren altid mulighed for selv, at gå ned og fortryde/bytte mobilen til en anden.

 

NB! Kun hvis du kender modtagerens mobilforbrug og er villig til at betale for det, bør du overveje, at købe mobilen med mobilabonnement… F.eks at du køber til dine; børn og/eller gamle forældre.

 

 

Se også: Find bedste & billigste mobil for dig

 

Mere om sagen

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 3/12/2014 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en nyhedsartikel med fokus på Telmore tilbud: 6 timers Tale & 10 GB Data til 99 kroner – Nyheden kan læses her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..