Derfor har Samsung Galaxy S8 så høj en pris

Hvis du synes, at Samsung Galaxy S8 har en høj pris, så er det fordi, den har dyre komponenter på grund af kampen om at være først med nyeste funktioner.

Derfor har Samsung Galaxy S8 så høj en pris

En Galaxy S8 koster omkring 300 dollars at konstruere (helt præcist 307,05 dollars, eller 2.105 kroner), hvilket gør den til den dyreste telefon at producere til dato. Bag tallene står analysefirmaet IHS Markit. Ifølge dem ligger materialerne på 301,60 dollars, og så koster selve produktionen 5,90 dollars.

Se også: Den billigste Samsung S8

Høj fortjeneste på Galaxy S8

Det er over 40 dollars sammenlignet med produktionsprisen for en Galaxy S7, og 36,29 mere end en Galaxy S7 Edge. Prisen på de 307 dollars er jo desuden før ting som transport, support og markedsføring er regnet med. Nogle medier skriver på den baggrund, at de så bedre kan forstå prisen på 720 dollars for Galaxy S8 i sim-fri version. Den danske pris for en Galaxy S8 starter ved 6.200 kroner. Men det er nu en rigtig høj fortjeneste, Samsung høster på hver solgt udgave af Galaxy S8.

Rapporten nævner ikke noget om priserne på de enkelte komponenter i telefonen, men der er et par bud på priser, for eksempel batteriet til 4,5 dollars og en kombineret pris på NAND fash hukommelsen og DRAM’en på 41,5 dollars. Til gengæld kan kameraet være en mindre del af beløbet, da det er stort identisk med det kamera, der sidder i Galaxy S7.

Se også: Test af Samsung S8

 

Nye funktioner koster forbrugerne

Senior director of costs hos IHS, Andrew Rassweller mener, at de væsentligt højere pris for materialerne i Galaxy S8 er et udtryk for den funktionskrig, Samsung ligger i med blandt andet Apple. Alle de store producenter forsøger at få så mange nye og fantastiske funktioner som muligt med i deres telefoner, hvilket selvfølgelig presser prisen op. Er du interesseret i en god Samsung mobil, så er der mange penge at spare ved at købe Galaxy S7 Edge i stedet for Galaxy S8 – sammenlign priser på Galaxy S7 Edge.

Han nævner desuden, at han regner med, at hardwaren i S8 vil være ret ens med den tilsvarende i den kommende iPhone, selvom softwaren kan være meget forskellig.

Se også: Sammenlign priser på Samsung S8