Tips: Reducér dit dataforbrug meget på ferien

Du kan reducere dit dataforbrug rigtig meget på ferien i udlandet ved at benytte dig af nogle smarte funktioner til apps på mobilen.

Tips: Reducér dit dataforbrug meget på ferien

Sommerferien er en realitet for mange allerede eller bliver det inden for få dage. Som altid er det dyrt at holde ferie, men du kan faktisk reducere udgifterne lidt ved at ordne et par ting på din mobil, inden du rejser udenlands på ferie.

Download kort til navigation inden du rejser

Bruger du for eksempel Google Maps eller Apple Maps på din mobil, så behøver du ikke være online i det land, du rejser i, for at kunne bruge din mobil til at navigere med. Du kan nemlig downloade kort hjemmefra, inden du krydser grænser, til din mobil.

Så ligger kortene lokalt gemt på din mobil og kan bruges til navigation uden at du skal være online. Det er typisk større områder, du kan downloade – alt efter hvilket land du skal til, kan du faktisk download et helt land på kun ét kort, for eksempel Holland eller Belgien. Det fylder dog over 1,5 GB, så kan du begrænse dig til det område eller den by, du skal holde ferie i, vil det være en fordel.

Se også: Mobilabonnementer du kan bruge i udlandet

Download musik inden du rejser på ferie

Stort set alle streaming-tjenester til musik giver mulighed for at downloade musik til mobilen, så den kan afspilles, selvom mobilen er offline > streaming tjenester til musik med download til offline brug.

Selvom du har et mobilabonnement med roaming og dataforbrug inkluderet, så risikerer du hurtigt at løbe tør for data, inden du skal betale dyrt for ekstra data, så derfor er det en god idé at downloade den musik, du ved du kommer til at høre meget på ferien.

Se også: Mobilabonnement med musik

 

Download film og tv-serier inden du rejser på ferie

Lige som med musik, så er det også muligt at downloade film og tv-serier til offline brug. Det er ikke alle streaming-tjenester, der tilbyder download af film og tv-serier, men har man mulighed for at gøre det, vil det være en god idé, da streaming af videoer bruger meget data.

Se også: Artikler om besparelser på mobilen