Den bedste pris på Lumia 550 – her er den billig

Microsoft Lumia 550 er den helt billige mobil med Windows 10 Mobile - se hvor den kan købes til den bedste pris.

Den bedste pris på Lumia 550 – her er den billig

Microsoft Lumia 550 med Windows Mobile 10 lugter virkelig langt væk af “godt køb” – og det er jo en lugt, vi godt kan li’! Se her, hvor du kan købe Lumia 550 til den bedste pris hos de danske teleselskaber.

 

Bedste pris for Lumia 550

Lumia 550 har ikke fået meget opmærksomhed sammenlignet med de trods alt spec-mæssigt bedre Windows 10 mobiler Lumia 950 og Lumia 950 XL. Og det er faktisk synd – i hvert fald hvis man ser på specifikationer, funktioner og pris. Her ligner Lumia 550 et virkelig godt køb.

Lumia 550 har en bedste mindstepris på 1.353 kroner inklusiv mobilabonnement i seks måneder med seks timers tale og to GB data hver måned. Det er Telenor, der kan bryste sig med den pris. Du kan se tilbuddet her.

Lumia 550 sælges dog også gennem andre selskaber og du kan sammenligne priser på Lumia 550 i vores prisguide. TDC har den for eksempel også til en lidt højere pris, men forskellene er små.

Se også: Priser på Lumia 950

Lumia 550 – de vigtigste specs 

Lumia 550 er som sagt en interessant mobil på papiret. Den har skærm på 4,7 tommer med HD-opløsning.  Den har 4G med 150 Mbit/s, hvilket gør, at den egner sig fint til at surfe på nettet med og som Wi-Fi modem til ens andre enheder, der måske ikke lige har et data sim-kort installeret.

Den interne hukommelse er ikke super stor – 8 GB hvor af 3-4 stykker går til styresystemet. Der er dog plads til hukommelseskort op til 200 GB.

Lumia 550 har 1 GB RAM, så med tiden kan du risikere, at den begynder at strejke lidt i brugerfladen, når mobilen for alvor bliver fyldt op med billeder, videoer, apps og spil.

Kameraet er på 5 megapxiel med autofokus og fotolys og selv om Lumia 550 helt sikkert ikke kan blande sig med topmodellerne, så skal den nok tage rigtig gode billeder i denne prisklasse. Kamerateknikken kommer fra Nokia og de havde rigtig godt styr på alt, der har med kamera at gøre.

Se også: Sammenlign priser på Windows 10 mobiler