| Forside | Prisberegner | Anbefaling | Mobilabonnement | Telefoner | Bredbånd | Sparetips | Om TelePrisTjek |
Sammenlign priser på telefoner, mobilabonnement og bredbånd |
||
|
TelePrisTjek.dk tilbyder uvildige prissammenligninger af mobiltelefoni, telefoner og bredbånd. Her kan du finde en billig mobil, beregne dit billigste mobilabonnement og sammenligne priser på telefoner og LTE bredbånd. Få nyttige tips til billig telefoni, mobiltelefoner, bredbånd og tjek på mobilpriserne. Vi vil også synliggøre ekspertviden og mobilselskabernes kundeservice. Landets førende mobileksperter og danmarks bedste mobilselskaber vil skrive artikler og dele ud af deres viden - Få billig telefoni, bliv klogere på smartphones og oplev teleselskabernes kundeservice når den er bedst! Nicolas Fredriksen, Stifter af TelePrisTjek.dk |
Sådan kan du bruge TelePrisTjek.dk
|
Indledning
I dag kan mobiltelefonerne meget mere end blot ringe, bibbe og blitze. Moderne mobiltelefoner kan fx også ”Wappe”. Det herlige med en WAP telefon er, at du kan få internettet på mobilen; Læse nyheder, tjekke mails og surfe mellem alverdens sites – TelePrisTjek har undersøgt mulighederne så du kan hoppe med på bølgen og få internettet lige i hånden!
Internet på mobilen er en stor verden på en meget lille skærm
Internettet på mobilen er ikke den samme oplevelse som internettet på en PC. Hvis man ikke er opmærksom og tilpasser sig mobilens muligheder og begrænsninger, kan internettet på mobilen let opleves som en verden i sneglefart set gennem et nøglehul - Mobiltelefonen er langsom og skærmen er lille.
Drop WWW. Brug MOBIL sites
Internettet på mobilen opleves langsomt og uoverskueligt hvis man surfer på almindelige hjemmesider (hjemmesider med www URL´er). Siderne er ganske enkelt for store og har ofte så mange billeder og bannere, at telefonen vil bruge lang tid på at hente alle informationerne. WWW (fx www.eb.dk) er tilpasset den almindelige computer, mens MOBIL sites (fx mobil.eb.dk) er tilpasset mobiltelefonen. MOBIL sites er bygget op på en sådan måde, at indholdet bliver overskueligt og hurtigt tilgængeligt på mobiltelefonen.
MOBIL sites er hurtigere og meget billigere end WWW
TelePrisTjek har sammenlignet WWW sites med MOBIL sites og fundet, at MOBIL sites er hurtigere og meget billigere end WWW. Brug af internettet på mobilen genererer ”GPRS trafik”, som takseres i henhold til mobilabonnementet. Jo mere GPRS trafik en hjemmeside genererer, jo dyrere bliver det. TelePrisTjek har set nærmere på Ekstra Bladets hjemmesider; www.eb.dk og mobiludgaven, mobil.eb.dk.
WWW.eb.dk
Vi har klikket ind på www.eb.dk´s forside 10 gange og beregnet den gennemsnitlige GPRS trafik til 1,29 Megabyte (MB). Med udgangspunkt i en GPRS pris på 10 kr. /MB, vil det koste 12,90 kr. at åbne Ekstra Bladets forside på www.eb.dk.
MOBIL.eb.dk
Vi har klikket ind på mobil.eb.dk´s forside 10 gange og beregnet den gennemsnitlige GPRS trafik til 0,078 MB. Med udgangspunkt i en GPRS pris på 10 kr. /MB, vil det koste 78 øre at åbne Ekstra Bladets forside på mobil.eb.dk
Mere om vores undersøgelse
Vores lille undersøgelse viser tydeligt, at der er en kæmpe forskel på GPRS trafik og pris. Bemærk også, at vi KUN har åbnet Ekstra Bladets forside. Via forsiden skaffer vi os overblikket over dagens nyheder og går så videre og åbner nye sider for at læse de artikler vi finder interessante. Når vi åbner nye sider vil dette generere yderligere GPRS trafik. Artikelsiderne er typisk mindre og dermed billigere at åbne end forsiderne, men det kan stadig blive dyrt. En gennemsnitlig artikel på www.eb.dk vil med 10 kr. /MB koste ca. 4 kr, mens en gennemsnitlig artikel på mobil.eb.dk vil koste ca. 25 øre.
Det er ikke kun prisen der er den store forskel mellem WWW og MOBIL. På mobiltelefonen er MOBIL sites overskuelige og lette at navigere, mens WWW virker uoverskueligt og tungt. Klik her og få en ide´ om hvordan mobil.eb.dk er tilpasset mobiltelefonen.

Mobstart er en dansk linkguide til mere en 500 danske og internationale MOBIL sites. Mobstart er udviklet og udbydes JP/Politiken Hus og er som sådan uafhængig af både teleoperatører og mobilproducenter. Formålet med Mobstart er, at give danskerne en ”Startside på mobilen” hvor alle danske og internationale kvalitets sites er samlet og ordnet i kategorier som fx Nyheder, Dating, Musik, Rejser m.m
Fordelen med Mobstart er åbenbar idet den sikrer billig, overskuelig og enkel navigation blandt 100vis af mobiltelefon tilpassede internetsider. At Mobstart er uafhængig af teleoperatørerne og mobilproducenterne betyder også, at Mobstart kan fokusere på, at navigeringen på nettet skal trække mindst mulig GPRS trafik samtidig med, at Mobstart også skal kunne benyttes af samtlige WAP telefoner i markedet.
Sådan får du Mobstart på mobilen
Send en SMS med teksten mobil til 1218
Efter at have sendt SMS med bestilling, modtager du en SMS med link til Mobstart. Det koster normal SMS takst.
Sådan kommer du på nettet med mobilen
Før du kan komme på internettet med mobilen må telefonen have en WAP & GPRS opsætning. Du kan hurtigt tjekke om din mobil er korrekt installeret; Åben menupunktet ”Internet” og tryk på et tilfældigt link. Hvis du ikke kan åbne linket vil du få en fejlmelding, og du må du installere en WAP & GPRS opsætning.
Automatisk WAP & GPRS opsætning
Du kan hurtigt installere WAP og GPRS på mobilen. Teleoperatørerne; TDC, Sonofon og Telia, tilbyder nemlig ”automatisk WAP & GPRS opsætning”. Hvilken opsætning du skal vælge afhænger af hvilket mobilnet dit mobilselskab kører på
Hvad koster internet på mobilen
Når man sender og modtager data på mobiltelefonen, genereres der GPRS trafik. GPRS trafikken koster penge og afregnes i henhold til GPRS prisen gældende for dit mobilabonnement. GPRS priserne oplyses typisk pr. Megabyte (MB).
WWW sites trækker ca. 17 gange mere GPRS trafik end MOBIL sites. Benyt dig derfor af MOBIL sites når du surfer på nettet. Mobstart kan anbefales som din ”Startside” til billig og overskuelig internet surf på mobilen.