| Prisberegner | Mobilabonnement | Telefoner | Bredbånd | Sparetips | Om TelePrisTjek |
Sammenlign priser på telefoner, mobilabonnement og bredbånd |
||
|
TelePrisTjek.dk tilbyder uvildige prissammenligninger af mobiltelefoni, telefoner og bredbånd. Her kan du finde en billig mobil, beregne dit billigste mobilabonnement og sammenligne priser på telefoner og LTE bredbånd. Få nyttige tips til billig telefoni, mobiltelefoner, bredbånd og tjek på mobilpriserne. Vi vil også synliggøre ekspertviden og mobilselskabernes kundeservice. Landets førende mobileksperter og danmarks bedste mobilselskaber vil skrive artikler og dele ud af deres viden - Få billig telefoni, bliv klogere på smartphones og oplev teleselskabernes kundeservice når den er bedst! Nicolas Fredriksen, Stifter af TelePrisTjek.dk |
Sådan kan du bruge TelePrisTjek.dk
|
Bredbånd – Få overblik og den optimale adgang til internettet!
Har du Sytråd eller Bredbånd? Svaret afhænger fuldstændig af, hvad dine behov er, og hvilken hastighed du reelt har. Her kan du læse alt om Bredbånd.
Bredbånd er en internetforbindelse med mange navne
I dag er langt de fleste danskere koblet op på internettet med en bredbåndsforbindelse. Men det er nødvendigvis ikke den samme type bredbåndsforbindelse, da der er mange forskellige varianter af bredbåndsforbindelser. De mest almindelige varianter er: ADSL, ADSL2+, SHDSL, SDSL, VDSL2, Kabel og Fiber - TelePrisTjek.dk ser nærmere på bredbåndsvarianterne og giver dig det fulde overblik.
Hvad er bredbånd?
Der eksisterer ingen klare og standardiserede definitioner på begrebet bredbånd. De fleste kan dog blive enige om, at bredbånd er noget, der forandrer sig i samme takt som den teknologiske udvikling. Det der var bredbånd i går er derfor ofte sytråd i morgen.
Hvis man alligevel skal forsøge at komme med en definition af Bredbånd, så er det:
TelePrisTjek.dks definition på Bredbånd
TelePrisTjek.dk mener, at en god definition af bredbånd også bør tage udgangspunkt i sammenspillet mellem hastighed og brugeroplevelse.
TelePrisTjek.dk mener, at bredbånd er:
Kort sagt, så er bredbånd brugernes faktiske oplevelse af vedvarende og hurtig adgang til internettet, uanset om man vil sende eller modtage enhver form for data.
Hvad er så hurtig og vedvarende adgang til internettet?
Ingen ved, hvilke muligheder internettet vil bringe i fremtiden, fordi teknologien og indholdet på internettet er under konstant udvikling. Derfor er det også umuligt at sætte en fast grænse for hastighed og brugeroplevelse. Som sagt - Det der er bredbånd i dag kan ganske enkelt være simpel sytråd i morgen.
Bredbånd & hastighed
Internetforbindelsens hastighed angives i kilobits pr. sekund (Kbit/s) eller megabits pr. sekund (Mbit/s). En Mbit/s er det samme som tusinde Kbit pr. sekund.
Bredbåndsforbindelsen formidler data, der består af information, som du sender og modtager. Derfor taler man om upload og download hastigheden. I tillæg til disse data, du sender og modtager, er der vedhæftet yderligere data, der blandt andet består af sender/modtager-adresser. Totalt set udgør sender/modtager-adresserne typisk et sted mellem 15-20 procent af den samlede datamængde, der går igennem din internetforbindelse. Derfor er din internetforbindelse i praksis ofte 15-20 procent langsommere end hastighederne, der er angivet af din internetudbyder.
Bredbåndshastigheder angives enten som bruttohastigheder eller nettohastigheder
Nettohastigheden er bruttohastigheden fratrukket den datamængde, der altid er vedhæftet de informationer, du sender/modtager. Bruttohastigheden er med andre ord datamængden, du sender/modtager plus emballagen, mens nettohastigheden er selve informationerne, du sender/modtager. Bruttohastigheden kalder man også for internetopkoblingens teoretiske hastighed.
Når du skal bestille bredbånd, er det derfor en god ide at tjekke, om hastighederne (download/upload) er angivet som brutto- eller nettohastigheder. Nettohastigheden er nemlig afgørende for din brugeroplevelse af bredbåndsforbindelsen.
Din brugeroplevelse af bredbåndsforbindelsen
Din faktiske bredbåndshastighed kan også afhænge af din bopæl, da nettohastigheden kan være negativt influeret af den geografiske dækning. Du bor måske langt væk fra den nærmeste central, eller måske bor du i et område med meget betonbyggeri. Den faktiske nettohastighed er desuden en funktion af kapaciteten på serveren, der leverer internetforbindelsen, og så skal man heller ikke glemme selve computerens ydeevne. Alle disse forhold spiller en afgørende rolle for den faktiske nettohastighed og dermed din brugeroplevelse af internetforbindelsen.
Har du problemer med hastigheden og oplevelsen af din bredbåndsforbindelse?
Her kan du tjekke din faktiske internetforbindelse (Nettohastigheden). Måske betaler du for noget, du reelt ikke får?
Klik her og test nettohastigheden på din Bredbåndsforbindelse
Bredbånd – hvad er forskellen mellem teknologierne?
Der er utallige teknologiske variationer og benævnelser af bredbånd. De mest almindelige er ADSL og Kabel-TV (for eksempel Webspeed). Her kan du læse mere om de mest benyttede og omtalte teknologier.
xDSL Bredbånd er nærmest som Sytråd
xDSL er en fællesbetegnelse for en hel "familie" af bredbåndsforbindelser, der bliver distribueret gennem teleselskabernes (TDC) kobberkabler. DSL er en forkortelse for Digital Subscriber Line (digital abonnentlinje). For xDSL-opkoblinger spiller afstanden mellem kunden og centralen en afgørende rolle. Er afstanden større end fem kilometer er der sjældent tilstrækkelig nettohastighed til, at man kan kalde det for Bredbånd.
ADSL Bredbånd
ADSL betegner en asymmetrisk digital abonnentlinje. Asymmetrisk betyder i denne sammenhæng, at download hastigheden er højere end upload hastigheden. Det vil sige, at det går hurtigere at downloade en film end at uploade samme film på internettet. Det er jo ikke så tosset, da de fleste internetbrugere er mest interesseret i den tid, det tager at hente noget fra internettet, og ikke hvor lang tid det tager at ”lægge noget ud på internettet og/eller sende som mail”. En ADSL linje kan typisk downloade/modtage indtil 8.000 Kbit/s og uploade/sende indtil 864 Kbit/s
ADSL2+ kan gøre internetforbindelsen tre gange så hurtig end ADSL
ADSL2+ er en betydelig forbedring af ADSL, da ADSL2+ benytter et frekvensspekter, der er dobbelt så bredt som ADSL. I tillæg er modulationsteknologien betydelig bedre med en ADSL2+ internetforbindelse. ADSL2+ har reduceret ”Framing Overhead”, ligesom algoritmerne for behandling af sende/modtage data er forbedret. Alt dette betyder, at download hastigheden i forhold til ADSL er tredoblet, mens upload hastigheden er forøget med cirka 50 procent. I teorien kan ADSL2+ tilbyde download hastigheder indtil 25.000 Kbit/s og upload hastigheder indtil 1.500 Kbit/s.
SHDSL giver samme hastighed for down - og upload
SHDSL Single-pair High-Speed Digital Subscriber Line er en symmetrisk tjeneste, hvilket vil sige, at hastigheden er den samme for både download og upload. Den ligelige fordeling af hastighedskapaciteten går imidlertid udover den maksimale hastighed. Man kan her forvente en teoretisk hastighed, eller rettere sagt, en bruttohastighed på 2.300 Kbit/s. Man kan dog opnå en højere hastighed ved at benytte flere fysiske linjer og fordele trafikken på linjerne ved brug af et særligt modem. På den måde kan bruttohastigheden forhøjes tilsvarende antallet af linjer: En linje = 2.300 Kbit/s, to linjer = 4.600 Kbit/s, tre linjer = 6.900 Kbit/s og så videre. SHDSL kan være ideelt for grafiske virksomheder, hvor der kan være behov for at sende store datamængder og/eller uploade tunge filer på servere.
VDSL er super hurtigt bredbånd på korte afstande
VDSL Very high speed Digital Subscriber Line findes både i en symmetrisk og asymmetrisk version. En VDSL bredbåndsforbindelse kan derfor mikses, så internetforbindelsen har den samme download og upload hastighed eller skaleres således, at internetforbindelsen optimeres i forhold til enten en fortrinsvis hurtig down - eller upload hastighed. En asymmetrisk VDSL udgave giver hastigheder på indtil 52.000 Kbit/s download og 12.000 Kbit/s upload. En symmetrisk VDSL forbindelse giver hastigheder på indtil 26.000 Kbit/s både down- og upload.
Dette er imidlertid KUN hastigheder, man kan forvente på ekstremt korte afstande. Det vil sige, hvor afstanden mellem centralen og dit hjem/kontor er mindre end 200-300 meter. Allerede ved et afstandsforhold på en kilometer falder den forventede hastighed dramatisk.
Bredbånd over kabelnettet
Kabel-tv udbyderne har gravet grøfter og bygget egne netværk, som hovedsageligt består af optiske fibre mellem centralerne og traditionelle koaksialkabler mellem centralerne og ud til abonnenterne. Udover at overføre tv-kanaler, så kan fibernettet også transportere internettrafik. Hastigheden afhænger af, hvor moderne netværket af fiberkabler og koaksialkabler er. I nogle tilfælde kan man opnå hastigheder, der ligger tæt på niveauet for ADSL2+ (25.000 Kbit/s download og 1.500 Kbit/s upload).
Bredbånd baseret på fibernet
De fleste er enige om, at optisk fiber er den bedste teknologi for højhastighedsdatakommunikation. Fordelen ved optisk fiber er, at hastigheden kun er begrænset af den kapacitet, som netværket er bygget af. Ulempen med optisk fiber er til gengæld, at de nye kabler skal graves ned i jorden og nå helt ud til abonnenternes hoveddøre. Det er både kostbart og tager lang tid.
Trådløst internet
Der er flere varianter af trådløst internet. Fælles for alle varianterne er, at hastigheden er stærkt afhængig af afstanden til centralen, vejrforhold og evt. fysiske forhindringer mellem computeren og centralen.