WHO: Mobilstråling lige så skadeligt som kloroform og bly.
Skrevet af
TelePrisTjek.dk d.
27/01/2012
-
Manglen på konkrete beviser, har gjort mobilstråling til et omstridt emne. Årsagen kan være, at det er vanskeligt at drage konklusioner, da eventuelle sundhedsskader først opstår efter lang tids mobilbrug.
Nu får dem, der er tilhængere af forsigtighedsprincippet, når det gælder mobilstråling, opbakning fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Organisationen har nemlig, i forbindelse med klassificeringen af kræftfremkaldende stoffer, placeret mobilbrug i samme kategori som bly, udstødning og kloroform. Med andre ord konkluderer WHO, at mobilstråling kan være "muligt kræftfremkaldende".
Et ekspertpanel, bestående af 31 forskere fra 14 lande, har været samlet en uge, for på basis af flere hundrede forskningsartikler om emnet, at konkludere, om der er eventuelle sundhedsrisici ved mobilstråling. International Agency for Research on Cancer (IARC), en underdivision af WHO, har ledet møderne.
Pga. de potentielle konsekvenser for folkesundheden, er det på baggrund af denne nye klassificering, vigtigt med mere forskning om langvarig og hyppig brug af mobiltelefoner. Indtil et sådan forskningsresultat foreligger, er det vigtigt at tage pragmatiske skridt mod at reducere eksponeringen af mobilstråler ved f.eks at bruge headset eller sende SMS fremfor at samtale, siger Christopher Wild, direktør i IARC og leder af forskningsgruppen.
Det er først og fremmest en type hjernekræft kaldet gliomer, som forskerne mener, at have fundet bevis for, der kan udgøre en potentiel sundhedsfare. For andre typer kræft, var fundene "utilstrækkelige".
Høj SAR-værdi kan øge risikoen for hjernekræft.
Ifølge Wikipedia steg antallet af personer i Norge, der fik hjernekræft, fra 715 personer i 1998 til 994 personer i 2007. En stigning der var størst blandt børn. Der mangler imidlertid data over længere tidsperioder før man endelig kan konkludere om stigningen skyldes mobilstråling.
SAR-værdien på en mobiltelefon viser, hvor høj stråling telefonen maksimalt kan afgive. Er du bekymret for stråling fra mobilen, kan du vælge en mobil med lav SAR-værdi (under 0,8 W/kg). Mobiler med lav SAR-værdi anbefales særligt til børn. Børns kranier er tynde og mobilstrålingen trænger derfor lettere ind i hjernen. Det er først og fremmest mobilstrålingens påvirkning af hjernen man frygter, men man bør måske også undlade, at have mobilen i bukselommen og i inderlommen tæt på brystet...