Priser hos Telenor? Vi har tjekket priserne hos Telenor!
Skrevet af
TelePrisTjek.dk d.
14/02/2012
-
Har du svært ved at danne dig et overblik over teleselskabernes tilbud? Vi har undersøgt løsninger på mobilabonnementer, mobilt bredbånd og afbetalingsordninger fra Telenor. Læs med herunder og få et overblik!
Billede:
Mobilpakker med taletid, data og SMS hos Telenor.
Hos Telenor kan du vælge mellem fire forskellige mobilpakker med Taletid, Data og SMS:
2 timers tale for 80 kr./md.
5 timers tale for 130 kr./md.
10 timers tale for 180 kr./md.
Fri tale inkl. fri SMS/MMS og fri Data for 400 kr./md.
Ved abonnementer, der ikke inkluderer SMS/MMS og Data, kan du tilvælge fri SMS/MMS for 50 kr./md. og 3 GB Data for 50 kr./md. eller 10 GB Data for 100 kr./md. Ellers er prisen 0,25 pr. SMS, 2,50 pr. MMS og 9 kr./MB. Ved køb af et af abonnementerne, binder du dig for 6 mdr.
Du kan også vælge et forbrugsafregnet abonnement. Her er minutprisen 0,69 øre/min., prisen pr. SMS/MMS er 0,25/2,50 kr. og minimumsforbruget er 29 kr./md. Her kan du tilvælge fri SMS/MMS for 50 kr./md. eller fri SMS/MMS og 3 GB Data for 100 kr./md. Du binder dig for 6 mdr. Pris den 1. md. er 39 kr.
Telenor tilbyder også Selvhenter, hvor minutprisen er 49 kr. og prisen pr. SMS/MMS er 20 øre/2,50 kr. Selvhenter koster 50 kr. i oprettelse, 0 kr. i abonnement og 29 øre i opkaldsafgift.
Telenor udbyder taletidskort med 50, 99, 119, 199 og 299 kroners taletid. Jo mere du betaler, des mere taletid får du oveni. Fælles for alle taletidskortene er, at prisen pr. minut er 2,89 kr. Prisen for 1 MB Data er 99 øre og SMS/MMS koster 69 øre/0 kr. Opkaldsafgiften er 99 øre.
Hvis du vælger taletidskort ved Telenor, skal du købe en startpakke til 99 kr. Startpakken er inkl. 70 kr. taletid og et SIM-kort. Du kan købe SMS Max kort, hvor du får 1000 stk. SMS til 95 kr. Her er prisen pr. SMS altså 9,5 øre.
NB! Taletidskort ved Telenor er en meget dyr løsning
Mobilt bredbånd fra Telenor.
Telenor udbyder tre løsninger indenfor mobilt bredbånd:
Mobilt bredbånd M inkl. 5 GB Data. Download op til 4 Mbit og upload op til 1,4 Mbit. Prisen er 99 kr./md. Minimumsprisen i 6 mdr. er 661 kr.
Mobilt bredbånd L. inkl. 20 GB Data. Download op til 8 Mbit og upload op til 1,4 Mbit. Prisen er 199 kr./md. Minimumsprisen i 6 mdr. er 1261 kr.
Mobilt bredbånd XL inkl. 25 GB Data. Download op til 16 Mbit og upload op til 1,4 Mbit. Prisen er 299 kr./md. Minimumsprisen i 6 mdr. er 1860 kr.
Ved Telenor kan du selv bestemme, om du vil betale din mobiltelefon af over 6, 12 eller 24 mdr. Uanset hvilken telefon du beslutter dig for, er udbetalingen på 200 kr. Hvis du køber din mobil på Telenors hjemmeside, får du 100 kr. i rabat.
Når du skal købe et nyt mobilabonnement eller mobiltelefon, er det altid en fordel at tage udgangspunkt i dit eget forbrug og få et overblik over dine mobilvaner. På den måde kan du undgå unødvendigt dyre regninger.