1 gbit super bredbånd

Så hurtig er Gigabredbånd i praksis

TDC har en plan – i hvert fald for bredbånd. Og det er plan, der ser ud til at køre på en snor. Sidste år forklarede de, at de vil give adgang til bredbånd med 1 Gbit/s, altså 1.000 Mbit/s, inden udgangen af 2017 og allerede i løbet af 2. andet halvår vil de første danskere kunne få glæde af disse nye vanvittigt høje hastigheder.

Sådan lød det for et lille års tid siden og nu ser det ud til, at TDC meget snart er klar til at trykke på power-knappen. I hvert har de nu inviteret til et event i morgen i Lejre, hvor de vil demonstrere den nye teknik til bredbånd – også kaldet Superbredbånd eller Gigabredbånd.

Se også: Billige priser for hurtig bredbånd

 

Superbredbånd et prestigeprojekt

At der er noget vigtigt på spil ser vi ved, at det ikke kun er TDC og Huawei, (Huawei har netværksansvaret hos TDC), der er til stede, når Superbredbåndet præsenteres i morgen – også Lejres borgmester er til stede.

Der er altså tale om et egentlig prestige-projekt for Lejre Kommune og dens cirka 27.000 indbyggere.

Hvad betyder 1 Gbit/s bredbånd i praksis?

Selvom lanceringen af 1 Gbit/s bredbånd åbenbart kan give anledning til skåltaler, så er der andet end prestige i de nye vilde hastigheder. De kommer nemlig til at give mange fordele. Man skal huske på, at hastigheden på 1 Gbit/s er den praktiske eller reelle hastighed, der er ikke tale om en teoretisk hastighed, forklarer Huaweis pressechef, Signe Wagner til telepristjek.dk.

Hvad betyder så i praksis, når man kan være online med hele 1 Gbit/s? Hvor hurtigt kan man downloade en film, for eksempel?

· Du kan hente en DVD (4,7 GB) på 38 sekunder, mens du kan hente en Bluray (25 GB) på 200 sekunder
· Du vil på ét sekund kunne hente 25 billeder i god trykkvalitet (5 mb stk.)
· Du vil på ét sekund kunne hente 31 musiknumre i god lydkvalitet (4 mb stk.)
· Du vil fx kunne downloade Windows 10 på 30-40 sekunder

Se også: Sammenlign priser på mobil data

 

Betyder også mere stabilt netværk

Derudover lover Huawei også, at man får et netværk, der øger stabiliteten markant med færre udfald samt et netværk, der selv melder fejl, før du opdager, der er udfald på linjen

  • PrebenKH

    det lyder alt sammen meget godt, men at hente billeder musik film osv. med den hastighed, er jo stadig kun teoretisk, jeg har haft Gbit internet i snart et år nu, og har endnu ikke oplevet en hjemmeside hvor man kan hente noget som helst med den hastighed, bare at skulle hente noget fra Microsoft ligger jo næsten deres servere i knæ, så kan man hente bare med den halve hastighed kan man godt begynde at klappe i sine små hænder, man skal jo huske på hastigheden man henter fra en server et eller andet sted i verden jo som regel køre med harddiske, og da man nok ikke skal regne med man er helt alene på denne server har den jo også sine begrænsninger, men fint nok hvis man er en familie på 3-4 familie medlemmer der gerne bruger nettet på vær deres måde samtidig, om det er streamning af film og download af en stor fil samtidig, betyder ikke det fjerneste, man mærker simpelthen ikke at man de andre familiemedlemmer også benytter nettet samtidig med dig, så på den måde er det dejligt med god hastighed, men på den anden side, vil det sikkert være mere end rigeligt med den halve hastighed på nuværende tidspunkt